Beskrivelse
Idyllisk og fredeligt beliggende landejendomNår du kommer ind af denne indkørsel, finder du Kallerupvej 6. En landejendom med fine udbygninger og et godt jordtilliggende til parret/familien, som ønsker et herligt landsted med plads til dyr og hobby! Velholdte bygninger beliggende i naturskønne og fredelige omgivelser, omkranset af høj læbeplantning som giver ly og læ og samtidig giver oplevelsen af både at være i naturen og hjemme. En skøn oplevelse. En hyggelig og ugeneret gårdsplads med mange kroge.Jordtilliggende er beliggende lige rundt om ejendommen. Dette giver de optimale muligheder for udlevelse af eksempelvis drømmen om diverse dyrehold eller anden pladskrævende hobby.Stuehuset er løbende renoveret og moderniseret og fremstår i dag bl.a. med lyst og rummeligt køkken med hvide elementer, diverse hvidevarer og skøn spiseplads. Flot moderniseret vinkelstue med dejligt lysindfald, fin glaskarnap samt udgang til dejlig flisebelagt terrasse. Stueplan består endvidere af entré med trappe til 1. sal. Kontor/gennemgangsværelse. Soveværelse med udgang til sydvendt læterrasse. Badeværelse i frække røde fliser med brusheniche og 2 håndvaske, den ene i børnehøjde. 1. sal består af lille repos. Gavlværelse med “alkove”. Rummelig stue. Stort gavlværelse. De 443 m² udbygninger er sammenhængende men opdelt i 3 afdelinger. Tidligere staldbygning som idag udnyttes til charmerende gårdbutik, diverse lager/opbevarings-/hobbyrum og fyrrum, hertil er der 105 m² tagetage. Lade med god lofthøjde som har et utal af anvendelsesmuligheder. I denne bygning er der stor aluport mod øst. Længst mod nord er der i 1990 tilbygget 140 m² som er indrettet til maskinhus samt isoleret værksted/garage. Udbygningerne indeholder et utal af muligheder/ anvendelsesmuligheder, der er kun fantasien der sætter grænser.Der er endvidere et 6 kWh stort solcelleanlæg på ejendommen, som giver et fantastisk supplement til ejendommens energiudgifter. Ejendommen kan eventuelt erhverves med et mindre jordtilliggende.EN FANTASTISK EJENDOM SOM HENVENDER SIG TIL DEN AKTIVE- KVALITETSBEVIDSTE FAMILIE, DER ELSKER DE LANDLIGE OMGIVELSER, MEN IKKE ØNSKER AT BO FOR LANGT FRA BYENS FORDELE………………………..DETTE SKØNNE STED SKAL OPLEVES….FREMVISNING: Såfremt du ønsker en fremvisning af ejendommen, er du naturligvis velkommen til at kontakte os, ligesom vi altid kan bidrage med yderligere oplysninger om ejendommen….