Beskrivelse
PRÆSTEGÅRDEN I STOUBY – PÅ CA. 22,1 HA
KØBSTILBUD:Køber gøres særligt opmærksom på og accepterer, at købers underskrift på nærværende købsaftale, der er udarbejdet af Ejendomsmæglerfirmaet Riishøj og som kan rekvireres hos Ejendomsmæglerfirmaet Riishøj, er et købstilbud på de vilkår heri beskrevet til sælger. Købstilbuddet skal afleveret i en lukket kuvert, mærket “Præstegården Stouby” senest d. 8.6.2023 kl. 14.00 hos Ejendomsmæglerfirmaet Riishøj, Storegade 4, 8700 Horsens, hvorefter tilbuddene umiddelbart efter bliver åbnet sammen med sælger og de tilbudsgivere, der ønsker at være til stede.Køber skal stå ved sit tilbud til og med d. 20.6.2023. Sælger forbeholder sig ret til frit at vælge mellem de indkomne tilbud eller forkaste alle tilbud. Indtil såvel tilbudsgivers som sælgers underskrift foreligger på dette købstilbud, er den at betragte som et købstilbud, der bortfalder såfremt sælgers underskrift ikke foreligger senest d. 20.6.2023. Så snart sælgers underskrift foreligger på købstilbuddet, vil handlen blive betragtet som endelig. Det skal hertil bemærkes, at endelig handel dog betinges af provstiudvalgets godkendelse, jf. § 35 i Kirkeministeriets cirkulære. PRÆSTEGÅRDEN I STOUBY – PÅ CA. 22,1 HAMidt i Gammelby, ca. 2 km fra Stouby, ligger denne utrolig flotte præstegård. Der er også kun 4 km til vandet, med strand, masser af skov og natur, hvor man kan bade om sommeren, og gå lange ture i den dejlige natur i forår, efterår og vinter. Det gør da heller ikke noget, at man i den smukke gamle præstegård kan bo ret præsentabelt og herskabeligt. Gården ligger flot med egen lille skov på ca. 3 ha, med stier, lige i baghaven, bag ved den store parklignende have med 2 små søer forbundet til hinanden via å-lignende snoet vandløb, og med en lille bro, der forbinder dig over til en lille skov oase. Her er derfor også et rigt dyreliv, og rundt om på arealet ses også foderhus til råvildt og fodertønder til fuglevildt. Dette haveanlæg vil tillige tiltale ethvert barn, da der findes kæmpe store og gamle træer, hvis rod net er så stort, at der er dannet huler, hvor man ville kunne gemme sig, eller overnatte, hvis man tør. Når du står udenfor Kalmarvej 15 fører en lille alle med træer på hver side dig op til den store vinkelbyggede udhusbygning med en stor gennemkørsels port, der fører dig videre ind på den store prægtige gårdsplads og bagerst toner det store flotte stuehus op. Midt på gårdspladsen er der et stort græsareal omkranset af sten, og med 6 gamle træer plantet på græsplænen, hvilket giver dig mulighed for at køre en tur i ring. Yderst til venstre på gårdspladsen vejrer flaget. I aftenskumringen er hele gårdspladsen oplyst af flere lamper, der sidder rundt omkring på hhv. stuehuset og den vinkelbyggede udhusbygning, og så emmer det rigtigt af herregårds stemning. Og man kan sagtens henlede tankerne på, hvordan denne gård kan tage sig ud, udsmykket i julemåneden.Gården med ca. 22,1 ha består af et stort stuehus på hele 363 m2, samt 2 store vinkelbyggede udhusbygninger på i alt 779 m2. Stuehuset er opført i 1770, med ombygning i 1997, med mure i gul og sort bindingsværk ud mod havesiden, og gulpudset facade ind mod gårdspladsen, og med et flot rødt tegltag med undertag. Stuehusets stueetage på 300 m2 er derudover løbende moderniseret, sidst i ca. 2018, hvor der blev opført nyt køkken med HTH-elementer.I stueplan finder man bl.a. flere stuer adskilt af flere store dobbelte franske antikke døre, en stue med muret pejs, lukket af en pejseindsats, nyere stort spisekøkken i U-form med HTH-elementer og med nyere hvidevarer, badeværelse, værelser, stor konfirmandstue med eget te-køkken, toilet og kontor, som udgør gårdens erhvervsmæssige anførte areal.På 1. salen, der er udnyttet med 63 m2, er der flere værelser samt et toilet. Derudover er der til den gamle præstegård et uudnyttet loftsrum, beregnet til barneleg med opsat rebstige, hvoraf man kan kravle op til en loft hems samt et stort drejeligt, gammelt skibsror. I gårdens udhusbygninger, der har højt til loft, finder man bl.a. gårdens gamle, antikke hestestald med 5 store spiltov, 2 garager, lade med direkte adgang til næste udhusbygning, der bl.a. består af yderligere en garage, gl. kostald, gl. grisestald og et stort værksted med særskilt indgang i gavlen. Vinduerne på udhusbygningerne, ind mod gårdspladsen, består af så fine, antikke, buede “kirke” vinduer. Af ejendommens areal på ca. 22,1 ha, udgør 18,28 agerjord, der er bortforpagtet, og ca. 3 ha skov incl. 2 søer. Agerjorden ligger primært bag gårdens skov, og er således ikke synlig fra bygningsparcellen. Restarealet fragår til bygningsparcellen, gårdsplads og haveanlæg.Kom og se denne prægtige gård, det mageløse haveanlæg med speciel opført stor indhegnet terrasse beliggende midt på græsplænen, og oplev den unikke natur helt tæt på, hvor du og din familie bor….