Beskrivelse
Den røde mursten går frem og tilbage på byggematerialernes catwalk
Røde mursten, ja, dem er der brugt ret mange af i den danske byggetradition. Havde byggematerialer en catwalk, ville den røde mursten gå frem og tilbage som en evergreen, der ikke går af mode. Teglværkerne fortæller, at den for tiden er den mest efterspurgte sten i byggebranchen, fordi den minder os om den klassiske arkitektur. Med røde mursten lægger nybyggede projekter sig i smuk forlængelse af byens klassiske bygninger, så nyt og gammelt holder hinanden i hånden. Den røde mursten er rød, fordi den indeholder mere jernoxid end den gule.Det arkitekttegnede, røde murstenshus lige uden for Holbæk på Kalundborgvej ligger i et af de mest eftertragtede kvarterer i Holbæk. Bare små 300 meter er der til fjorden på den anden side af vejen, herfra er der fjordsti ind til byen. Huset er bygget på en 705 m2 stor grund i 1960, og her er 168 m2 bolig. Her er delvis gulvvarme, men der er trukket gulvvarmerør i resten af huset. Gulvene er nye, alt er lyst og lækkert, alt er lige til at flytte ind i.Institutioner, skole, gymnasium og indkøb er lige om hjørnet. Fjordstien til byen er en smuk cykeltur på 10 minutter. Holbæk er én af Danmarks købsstæder 60 kilometer fra København. Og så har byen Holbæk Sportsby, Danmarks største, som samler alle sportsfaciliteter ét sted. Familier med kærlighed til sport og sociale aktiviteter får det ikke bedre end i Holbæk. Byen har altid været populær, og er det i dag mere end nogensinde. Den er en af de hurtigst voksende byer i Danmark, og det er godt for arbejdspladser og økonomien. Med tog tager det bare 38 minutter at køre til København….