Beskrivelse
Gården Stubberupgård udbydes nu til salg
Gården Stubberupgård udbydes nu til salg. Gården er på 24 ha. og ligger dejligt placeret i yderkanten af Lammefjorden i læ af de store skove på Vejrhøj. Stubberupgård er en gulkalket 4-længet ejendom i de skønneste naturomgivelser på højdedraget af lammefjorden med udsigt til vejrhøj og nær Dragsholm Slot mellem Fårevejle Kirkeby og Hørve. Jorden drives idag af ejer selv og fordeler sig med 16,47 ha. der dyrkes med salgsafgrøder, 5,41 ha. er MVJ – Miljøgræs samt 0,61 ha. MFO-Brak. Gården grænser op til større skovareal som giver ejendommen et stort dyreliv og en rigtig god jagt. Der er på ejendommen flere driftsbygninger, bestående af bl.a. ældre svinestalde, alle i god og sund forfatning, ryddelige og velholdte. De venter kun på at blive taget i brug af ny ejer. Anvendelsesmulighederne er mange – her tænkes alt fra gildesal, gårdbutik eller hestestald. Der er også ældre kornanlæg til opbevaring og tørring af korn. Ligeledes er der en maskinlade, der i dag huser gårdens redskaber og traktorer. Plads er der nok af på ejendommen og ligeledes i stuehuset på 202 kvm. Her er plads til en stor familie eller måske flere generationer. Stuehuset er rummelig og bevaret i oprindelig stil med 3 værelser på 1. sal samt store stuer i stueplan med udsigt til have og direkte adgang til terrassen. Udover en god jagt, løber gårdens jorder helt ned til Lammefjordskanalen som giver gode muligheder for fiskeri og ikke mindst et rigt dyreliv og et skønt sted evt. at placere en shelter. Stuehuset opvarmes af oliefyr der er placeret i kælderen….