Kalundborgvej 45, 4540 Fårevejle

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Velholdt landejendom med udsigt til Lammefjorden.

Når du kommer til ejendommen Kalundborgvej 45, mødes man med ren landidyl. En dejlig gård med ugeneret beliggenhed godt tilbagetrukket fra hovedvejen. Fra gårdsplads og driftsbygninger er der en storslået udsigt over Lammefjorden mod syd.

Stuehuset er ifølge BBR opført i 1937 i gule mursten med rødt tegltag og hvide dannebrogsvinduer. Vinduer og døre er af nyere dato. Huset er bebygget med 105 m2, der er udnyttet tagetage på 45 m2. Huset er totalrenoveret senest i 1993-1995.

Herudover 2 vinkelbyggede driftsbygninger på hver 200 m2.

Ejendommen opvarmes med varmepumpe luft/luft, el-paneler, samt en brændeovn der er produceret i 1993. Der er 6 kW solcelleanlæg på den ene driftsbygning.

Jorden er fin lerblandet sandjord – JB 4 og ligger samlet i et jordstykke.

Stuehus:
Ejendommens stuehus er opført 1937 i gule mursten med rødt tegltag og hvide dannebrogsvinduer. Det bebyggede areal udgør 105 m2, der er 45 m2 udnyttet tagetage.

Ejendommen fordeler sig i stueplan, hvor man kommer ind i et vindfang med adgang til bryggers til højre. I bryggers er der adgang til ydereligere 2 disponible rum. I det ene rum er der udgang til en overdrækket terrasse.
I vindfanget er der badeværelse lige fremme og går du til venstre kommer du ind i en en stor entre med trappe til første sal. Fra entre er der adgang både til spisestue og køkken. I spisestuen er der adgang til en stor vinkelstue, hvor også brændeovnen står. I den store stue er der ligeledes udgang til gårdspladsen. Her er der en storslået udsigt over Lammefjorden mod syd.

På første sal kommer du op til en stor repos og 3 næsten identiske værelser.

Vinduer og døre er af nyere dato

Driftsbygninger:
Ejendommens driftsbygninger er på i alt 400 m2, fordelt på 2 driftsbygninger i vinkel.

Den ene driftsbygning har nyere spær konstruktion med tegltag. I denne bygning er bl.a. indrettet stort værksted.

I den anden driftsbygning er der gavlport med mulighed for at have plads til traktor og landbrugsmaskiner.

Ejendommens solcelleanlæg er monteret på den ene driftsbygning. Ifølge sælger var den årlige produktion på 9.016 kWh i 2021.

Landbrugsjorden:
Jorden er fin lerblandet sandjord – JB 4 og ligger samlet i et jordstykke.

I markplan for 2022 indgår der samlet areal på 23,73 ha, heraf 4,19 ha med juletræer og pyntegrønt og 4,12 ha med permanent græs.

Landbrugsjorden er delt i 2 marker på samlet 15 ha og ca. 5 ha er tilplantet med nordmannsgran, hvor der aktuelt bliver produceret klippegrønt – ca. 15 tons årligt.

Jorden er kuperet og skråner mod syd ned mod afvandingskanalen ved Lammefjorden, hvor der er ca 4 ha ”strandeng” som bl.a. benyttes til afgræsning.

Beliggenhed:
Ejendommen er smukt beliggende i det bakkede terræn i Odsherred Kommune med Nordkanalen nedenfor ejendommen.

Odsherred byder på mange attraktioner for både store og små og det kan nævnes at der i området er gode badestrande, golfbane, teater, museer, ligesom der i området findes flere cykelruter i det meget smukke landskab omkring Geropark Odsherred.

Dragsholm Slot er også et besøg værd…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Kalundborgvej 45, 4540 Fårevejle5.850.000 kr.40.206 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.117 kr/mdrLandejendomEnergimærke: FStørrelse: 150 ㎡Grund: 247670 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1937