Beskrivelse
Helt unik villa med mere end 200 etage m2
Midt i mellem Farums livlige landsbyliv og søens strandområde ligger det romantiske og standhaftige hus, ideelt placeret. Omgivet af sin egen lille, private oase er villaens grund i flere plateauer, der bl.a. byder på flere terrasser, der omkranser de gode solsider, og udendørs-spa med natbelysning og hverdagsluksus. Villaen kan roligt benævnes som en af de bedst beliggende i det populære område, dertil er det opført og renoveret med en sirlig sans for detalje og kvalitet. Det ses f.eks. på de to badeværelser fordelt på de to etager, som har smukke klinkedetaljer, badekar og brus. Dertil ligger et ekstra toilet i den disponible kælder, som også rummer vinkælderen. Endvidere er der en stor garage,ligeledes med kælder. Den pudsede villa er lige til at flytte ind i og har plads til hele familien med tre store soveværelser, hems og et stort, socialt køkkenrum med spisestue og udgang til en af de solbeskinnede terrasser, så I nemt kan rykke middagen udendørs og nyde sommervarmen, lange snakke og solnedgang. Lad jer slænge i en lang sofa i stuen, hvis gyldne lys skabes af det klassiske gulv i sildebensparket, der går i fabelagtig harmoni med de rustikke mursten – som et flot symbol på den klassiske og stilfulde balance, som villaen emmer af….