Beskrivelse
Topmoderne lejlighed også som fritidshus i 1.parket til lystbådehavnen
Kalvehave er en lille by på Sydsjælland, ud til Ulvsund og via Dronning Alexandrines Bro forbindelse til Møn. Byen var tidligere færgeby: Færgerne sejlede mellem Kalvehave og Koster indtil broen indviedes i 1943. Fra 1897 var byen endestation for den 22 kilometer lange Kalvehavebane, der forbandt Vordingborg og byen.Kalvehave et godt sted at havne. Kalvehave er et af de sidste få steder i Danmark, hvor man endnu kan opleve små færger, fjordfiskere og en dejlig marina. Såvel bolværksmatroser, som sejlere, kan enes om, at dette sted er noget særligt. Dr. Alexandrines bro (Møn broen), er en af landets smukkeste. Som en portal til Øhavet, forbinder den Sjælland med Møn, og danner en karakterfuld kulisse, til den Sydsjællandske idyl. De smalle farvande gennem Bøgestrømmen og Ulvsund kræver, at man tager søkortet frem, når man sejler hertil. Til gengæld byder området næsten altid på smult vande, så et par dage i Kalvehave giver sejlmuligheder til købstæder og havne, næsten uanset vejret. Havnen og marinaen er udstyret med alle moderne faciliteter. Med mere end 300 bådpladser er, Sjællands hjørne, blevet et naturligt mål for mange sejlere. Man kan leje en fast bådplads til en rimelig pris, noget som mange storbyfolk benytter sig af. Gæstepriserne er som i nabohavnene. Det Blå Flag vajer på Kalvehave Havn, det viser at der her gøres en indsats for at bevare miljøet. Sejlklubben Ulvsund har sit klubhus centralt i havnen, og der er tit gang i optimistjoller og kapsejladser. Man er velkomne til at besøge sejlklubben. Kalvehave Veteranbådelaug holder til med værksted og bådsamling, i det gamle fiskehus midt på havnen. Der er gang- cykelsti langs vandet, helt ud til skoven, ligesom badestranden ligger lige “rundt om hjørnet”. Sælger oplyser endvidere, at der medfølger 3 parkeringspladser til lejligheden.Sælger har total renoveret lejligheden med gulvvarme overalt og lejligheden er lige klar til indflytning.Her er tale om virkelig god stil og med udsigten over lystbådehavnen, Dronning Alexandrines Bro og vandet – tja så bliver det vel ikke meget bedre.Overalt er det højt til loftet, smukke klinke- og gulve, hvidmalet, alt i hvidevarer etc. og varmekilden med luft til vand.Her er kombineret entre/baggang, med masser af skabe, bordplads samt vaskemaskine og tørretumbler.Elegant brusebadeværelse, 3 store værelser, teknikrum, yderligere stort flisebadeværelse med spabad samt stor kombineret stue/køkken, med hvide elementer fra DESIGNA, alt i hvidevarer og udgang til stor træterrasse, med trin ned til mindre haveafsnit.Her er også en kælder, som du udelukkende er til opbevaring….