Beskrivelse
Indflytningsklar villa i eftertragtet område med kort afstand til alle byens faciliteteter
Pragtfuld villa, beliggende i efterspurgt område med kort afstand til Gillelejes skønne havnemiljø og bymidten. Ejendommen fremtræder super flot, ude som inde. Ejendommen er opført i 1928 og efterfølgende til-/ombygget med stor respekt for husets oprindelige arkitektur, så det i dag fremtræder nutidigt, moderne og harmonisk.
Fra ejendommen er der få minutters gang til byens centrum, der bl.a. byder på gode spisesteder, specialbutikker og Kulturhavn Gilleleje, som året igennem tilbyder en lang række arrangementer for alle aldre. God badestrand, lystbådehavn, off. transport mv. er ligeledes indenfor kort afstand. Meget bedre bliver det ikke!
Ejendommen indeholder flot HTH-køkken med adgang til skøn udestue med spiseafdeling, hvorfra haven kan nydes. Udgang til stor terrasse mod syd, samt skøn overdækket træterrasse. Her er skabt et unikt udemiljø med masser af atmosfære.
Dejlig opholdsstue med brændeovn og fyrretræsgulve. Fra køkkenet er der adgang til mellembygning med glastag, der fungerer som bryggers/grovkøkken. Her er separat indgang, samt udgang til terrasse og have. Dejligt badeværelse med brus og disponibelt rum. Entré med smuk trappe til 1. sal, indrettet med toilet og 3 gode værelser, hvoraf de 2 har trappe til hems. Endvidere kælder med vaskemaskine og tørretumbler.
Mulighed for tilslutning til fjernvarme!
Her er tale om en pragtfuld villa i ét af byens attraktive boligområder. Stisystemer til skole, idrætsfaciliteter, togstation mv. Et sjældent udbudt emne!
Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med “Ja tak” til flytteforsikring@gjensidige.dk…