Beskrivelse
Charmerende villa med Lindenborg Å lige i baghaven
Her får I et hjem, der går i ét med naturen, da jeres grund strækker sig helt ned til Lindenborg Å, som I har fiskeret i. Der er endda en platform, som kan blive en skøn terrasse ved vandet, og hvorfra I kan sætte en kajak i vandet. Et andet plus er den nedgravede pool, og inde i træhuset fortsætter herlighedsværdierne med både et forældreafsnit, en børnesektion, et køkken-alrum og en hyggelig stue. Ejendommen er løbende vedligeholdt med udskiftning af varmepumpen i 2021 som en af de seneste tiltag.I kommer til at bo dejligt i Sejlflod, der er et lokalsamfund med et godt sammenhold. Der er cykelafstand til både skole og indkøb. I har nemlig Storvorde helt tæt på, og tager I bilen, nås Aalborg på omtrent 20 minutter. Der er heller ikke langt til Limfjorden. Dog er det åen og naturen langs, som I får helt tæt på, hvorfor jeres nye hjem emmer af idyl.Start rundturen i haven, som er en oase, der er svær at matche. I har en overdækket terrasse ud for køkkenet, som bliver skøn på lune aftener, hvor I også kan sætte jer under åben himmel og nyde vuet mod vandet. På samme vis kan de varme sommerdage bruges i poolen. Der er også en garage fortil.Inde i huset imponerer udsigten på samme vis mod vand, bakker og marker. I har et dejligt køkken-alrum med terrasseadgang, og tilstødende finder I en indretningsvenlig stue. Herfra må I også bemærke kigget ned mod åen, der bidrager til en unik atmosfære. Endelig er der forældreafsnittet med eget toilet, og modsat i huset venter to værelser og et badeværelse. Både det ene værelse og badeværelset har i øvrigt havedøre, hvilket gør at sidstnævnte er let at benytte efter en tur i poolen….