Beskrivelse
Istandsat villa med fantastisk udsigt og kort afstand til Grenaa
På Kanalvej 41, med blot 6,5 km til Grenaa centrum, finder du denne perle af en udsigtsvilla. Er du til fantastisk udsigt til den smukke danske natur, masser af muligheder og privatliv, så tag et kig på Kanalvej 41. Her finder du en skøn istandsat villa beliggende i fantastisk smukke omgivelser med udsigt så langt øjet rækker. Den smukke hvidpudssede villa med tilbygning fra 2008 byder på helt unikke rammer i ét med naturen. Du bydes indenfor i stueetagen i det store bryggers, hvorfor du kommer ind i husets køkken / hjerterum. I åben forbindelse med køkkenet finder du husets spisestue og opholdsstue, som ligger i tilbygningen fra 2008. Foruden gulvvarme, har sælger prioriteret store vinduespartier, så man kan nyde udsigten til alle sider. Fra stuen er der direkte udgang til stor træterrasse, hvorpå du kan nyde solen hele dagen. Stueetagen byder desuden på stort badeværelse med gulvvarme samt et soveværelse. Husets overetage byder, foruden repos, på 3 gode værelser. Oplagt til børnefamilien. Med til ejendommen hører gode udbygninger. Sælger har istandsat den ene af udbygningerne således, at der i dag findes et særdeles godt rum til familiens aktiviteter, hvad enten det er et ønske om multirum, gamerstation, kreaværelse, musikstudie, træningsrum, hobbyværksted eller kontor. Her er det kun fantasien der sætter grænserne. Herfra er der selvfølgelig også en fantastisk udsigt samt udgang til egen terrasse. I de resterende udbygninger er der ligeledes god plads til den pladskrævende hobby, eller måske endda til et par hestebokse.Fra ejendommen er der under 10 min til Grenaa, hvor du finde alt fra offentlig transport til skole, indkøb og fritidsaktiviteter….