Beskrivelse
Velholdt murermestervilla med attraktiv beliggenhed i Bolbro.
Åbent hus med tilmeldingskrav 7/2 – klik på billede –
Smuk og velholdt murermestervilla med attraktiv beliggenhed i Bolbro.
Fra entréen er der adgang til 1. sal, som i dag er indrettet med 2 store værelser samt et pænt badeværelse med bruseniche.
Kælderen er højloftet og indeholder et rummeligt badeværelse med bruseniche samt 3 disponible rum, som giver mulighed for forskellige anvendelser.
Stueetagen byder på en rummelig entre med gæstetoilet og et stort, og åbent køkken/alrum med masser af bord- og skabsplads samt en dejlig spiseplads. Videre findes en lys og indbydende stue med karnap samt god plads til både sofa og spisebord. Fra køkken/alrum er der udgang til en stor, skøn terrasse. Hvor du i de varme sommermåneder kan gøre brug af marchisen – perfekt til udendørs hygge og samvær. Fra terrassen kan du gå direkte ud i haven. Som indbyder til leg samt hygge i køkkenhaven eller i drivhuset.
Beliggenheden er ideel med kort afstand til Odenses gågadenet, hvor alle byens faciliteter er inden for cykelafstand. I nærområdet finder du flere grønne områder, herunder Plusparken, Roesskovparken, Tusindårskoven og Dyrskuepladsen. Desuden er der kun 100 meter til nærmeste påstigningssted til letbanen, og du har både Føtex, Lidl og Fakta inden for 300 meter. Idrætsparken, som byder på en skøjtehal, stadion, indendørs cykelbane og bowlinghal, ligger kun 600 meter væk.
Bolbro er derfor hjemsted for et bredt udvalg af indkøbsmuligheder, bibliotek og apotek. Motorvejen nås på blot 8 minutter.
Ønsker du at bo på en stille gade tæt på alt, er denne villa et fremragende valg.
Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med “Ja tak” til flytteforsikring@gjensidige.dk…