Beskrivelse
Sommerhusprojekt for kendere
Et unikt sommerhusprojekt udbydes. Begynd i morgen og flyt ind i det helt nye sommerhus snarest. Og ikke bare et hvilket som helst sommerhus – huset er nemlig tegnet af Skagens legendariske arkitekt Alfred Hansen, som har stået bag både Ruths Hotel i Gl. Skagen og Klaus Rifbjergs berømte “Skrivestue” i Kandestederne. Mere “Skagen” bliver det simpelthen ikke.Den store naturgrund på 1.931 m² ligger, let ophøjet og godt tilbagetrukket fra “hovedvejen” Kandestedvej, med Hjorts Hotel som en af de nærmeste naboer. Beliggenheden gør udlejning til gæster ved bryllupper og andre arrangementer på hotellet oplagt. Grunden ligger kun få minutters gang fra både stranden, heden og Råbjerg Mile. Naturfredningerne i hele området giver Kandestederne sin ubetalelige rene og afslappende stemning. Her er sjælefred og sindsro. Sommerhuset, som Alfred Hansen har tegnet, er et mindre sommerhus på lidt over 50 m². Det er udformet med lokale særpræg og i arkitektens landskendte Skagen-stil. Det bemærkes: Der må bygges et betragteligt større sommerhus, end der er lagt op til i tegningerne.Med i prisen følger: En sjældent udbudt hjørnegrund, en jordbundsundersøgelse, samtlige tegninger til det nye hus samt forhåndsgodkendte tilbud fra de lokale håndværkere, Alfred Hansen plejer at bruge. Der foreligger, helt usædvanligt, en færdigbehandlet byggetilladelse, som er gyldig i et år fra attesteringen efterår 2022.Økonomien i projektet er sund. Huset bærer omtrent sig selv ved udlejning, se beregninger fra et af Skagens lokale udlejningsfirmaer. De står gerne for udlejning med det samme.Så stik spaden i jorden nu – og flyt ind i dit nye Alfred Hansen-sommerhus så snart det er færdigt….