Beskrivelse
Leder du efter den perfekte lejlighed?
Åbent hus med tilmeldingskrav 24/4 – klik på billede –
Ejendommen
Velkommen til Kantorparken beliggende i skønne Risskov!
Lejligheden har nyere køkken og bad fra 2022, og den har følgende indretning: Entre med plads til overtøjet. Et godt køkken med moderne og tidløst inventar med en fabelagtig udsigt over området fra det store vindue for enden af køkkenet. Et dejligt værelse med god plads til den store dobbeltseng, og ligeledes med en skøn udsigt.
Fra entreen har du indgang til stort funktionelt badeværelse med gulvvarme, separat bruseniche samt inventar med god opbevaringsplads.
I den anden ende af lejligheden finder I husets store stue, der har en dejlig altan med udsigt til det grønne fællesareal. Her er god plads til at sætte en lille grill op, og nyde de
lange varme sommeraftener.
Lejligheden er en del af en velfungerende ejerforening Kantorparken, som er kendt for sine gode fællesfaciliteter med fælles vaskeri, grønt område, legeplads, cykelkælder, hobbyrum, møde-/festlokale og gode parkeringsmuligheder. Mulighed for parkering lige udenfor lejligheden efter “først til mølle” princippet.
En rigtig fin 2- værelses lejlighed der passer godt til en studerende der gerne vil bo i hyggelige omgivelser men stadig gerne vil bo i cykelafstand til Aarhus C.
Området
Her har du gode busforbindelser, som bl.a. kører ind mod Aarhus centrum. Desuden er der få minutters gang til indkøbsmuligheder og Mollerup Skov, hvor der er rig mulighed for hyggelige gå-/løbeture. Lejligheden befinder sig i cykelafstand til Universitetet, VIA, Sygeplejerskeskolen, Universitetshospitalet i Skejby samt Aarhus midtby….