Beskrivelse
Eftertragtet stuelejlighed i Kantorvænget
Åbent hus med tilmeldingskrav 23/7 – klik på billede –
Velkommen til denne 2-værelses lejlighed på 69 kvm, hvor kvadratmeterne er maksimalt udnyttet.
Lejligheden byder på rummelig entre med garderobeplads. Her er fordelingsgang med adgang til rummeligt soveværelse. Pænt badeværelse i lyse klinker med hvid sanitet og badekar. Her er også walk-in (dette rum benytter mange også til bryggers mv.).
Køkken/alrum er med malede låger og med udgang til overdækket terrasse og videre adgang til den dejlige have. Køkken ligger i åben forbindelse med den indretningsnemme stue. Her er parketgulve i det meste af boligen.
En dejlig lejlighed med terrasse og have.
Til lejligheden er endvidere eget depotrum i kælderen til opbevaring.
Området byder endvidere på gode, grønne arealer, legeplads, Mollerup skov, indkøbsmuligheder og off. transport, der alt sammen nås inden for kort gåafstand.
Lejligheden sælges for et dødsbo.
EDC Mæglerne byder velkommen – kontakt vores kontor for nærmere info….