Kapelvej 8, 3700 Rønne

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Smuk og sjældent udbudt villa fra 2002 med en spændende indretning og fantastisk udsigt til indsejlingen til Rønne Havn

Nogle ejendomme skiller sig mere ud end andre – og denne ejendom på Kapelvej 8 er en af disse! Her finder man dette smukke arkitekttegnede mesterværk af en ejendom, der byder på en eksklusiv oplevelse af arkitektur og udsigt.

Med hele 249 etagekvadratmeter, fordelt på tre plan, hvoraf 222 m² er beboelse og 27 m² en anvendelige kælder der fungerer som ”have/udestue”, giver denne unikke villa mulighed for at bo i rummelige, komfortable omgivelser. Beliggende med en imponerende havudsigt og fri udsigt til indsejlingen til Rønne Havn, og centralt placeret i Rønne´s gamle og charmerende bydel, med kort afstand til indkøb, restauranter, caféer og alt det andet byen kan tilbyde.

Ejendommen blev nyopført i 2002 og bærer præg af en omhyggelig arkitektonisk vision, der er realiseret med god håndværksmæssig kvalitet. Hver detalje er nøje gennemtænkt og udført med omhu, hvilket resulterer i en harmonisk blanding af moderne design og elegance, suppleret med en uovertruffen udsigt. De hvidpudsede facader, zinkbeklædte kviste og inddækninger, hvide termovinduer og det smukke røde tegltag skaber en visuel appel, der straks fanger opmærksomheden og passer ind i det omkringliggende miljø.

Grunden er en spændende grund i flere niveauer, som går fra Kapelvej ned til Munch Petersens Vej. Anlagt med fliserareal, gode trappe, 2 stk. terrasser samt lille område til diverse beplantning. Den store lækre dobbeltgarage tilføjer praktisk funktionalitet til ejendommen, hvilket sikrer bekvem parkering og opbevaringsplads til køretøjer og udstyr.

Ejendommen indeholder:
Stor entre/hall med flisegulv og trappe til 1. sal. Stort soveværelse (i stueplan) Pænt flisebadeværelse med toilet, håndvaskearrangement, bruseafsnit og gulvvarme. Skøn, lys vinkelopholdsstue med brændeovn og udgang til dejlig altan/terrasse, hvor du har den skønneste udsigt over havnen og havet. Pænt køkken med hvidevarer – åbent til opholdsstue, og med udgang til terrassearealer. Hverdagsentre/bryggers med skabe og vaskesøjle m.m.

1. sal, indeholder:
Stor møblerbar repos. Stort soveværelse med skabe og adgang til eget badeværelse. Pænt flisebadeværelse med toilet, håndvaskearrangement og bruseafsnit. Stort værelse/stue med skabe, adgang til badeværelse, samt udgang til skøn altan/terrasse, hvor der også er den skønneste udsigt. Stort flisebadeværelse med toilet, håndvaskearrangement, bruseafsnit og spabad.

Herudover forefindes:
Underetage/kælder som pt er indrettet som havestue. Her er en pragtfuld udsigt, og rummet er velegnet til mange andre formål. Stor dobbeltgarage med automatiske porte. Lille udhus.

En unik og spændende villa som skal ses – og hvor udsigten som skal opleves!…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Kapelvej 8 , 3700 Rønne7.500.000 kr.31.874 kr/㎡Ejer Udgifter: 4.028 kr/mdrVillaEnergimærke: BStørrelse: 222 ㎡Grund: 350 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 2002Sidste tilstandrapport er fra: 2024-04-23 check den her