Beskrivelse
I det attraktive Sorgenfri nær Furesø og Lyngby Å og Sø står vi nu klar med nøglerne til dette rækkehus, der er tegnet af arkitekt Thorvald Dreyer. Huset byder på en god indretning med udnyttet førstesal og fuld kælder: I alt 221 etagemeter – og dertil kommer en skøn have med læfyldt terrasse.Stueplan byder på et tosidet køkken i et elegant design, der forener hvide flader med organisk træværk og fliser lagt i forbandt. Derudover er der en spisestue og en stor vinkelstue samt et gangareal med adgang til de øvrige etager. Førstesalen har tre rummelige værelser med flotte lysindfald, og dertil kommer et ældre badeværelse med badekar. Det andet badeværelse, som ligeledes er af ældre dato, er placeret i kælderen sammen med en sauna, et vaskerum og en gildestue med bar. Endelig er der også et disponibelt rum, som har en indbygget skabsvæg.Rækkehuset er en del af en grundejerforening, hvor medlemmerne hjælper hinanden med stort og småt i hverdagen og arrangerer sociale events for både børn og voksne. Fra hoveddøren tager det blot 4-5 minutter at gå hen til den populære skole Hummeltofteskolen, og derudover ligger Virum Stadion med fodbold- og tennisbaner få minutter herfra. Endelig tager det 5 minutter at cykle til hhv. Sorgenfri og Virum Station. Løbeturen får naturskønne rammer ved Lyngby Sø og Furesøen.Der er meget mere at fortælle om dette dejlige rækkehus i Sorgenfri, så vi foreslår, at du bare kommer op oplever det hele selv. Vi glæder os til at se dig til en fremvisning på Kaplevej 84….