Beskrivelse
I det naturskønne sommerhusområde i Holmmark lige ud til Lovns Bredning, finder vi dette lækre sommerhus på en stille placering få hundrede meter fra vandet. Huset på den 2503 m2 store grund er opført i 2010 i rigtig gode materialer. Her taler vi om et bjælkehus, som bl.a. er godt isoleret, har tag af tagsten og kiplofter i alle rum. Huset oser af kvalitet i byggeriet og her får du mere for dit sommerhusbudget end i så mange andre sommerhuse bygget af træ. Her er meget rum, idet ydervæggene er høje og slutter i kip. Det får huset til at virke meget rummeligt, samtidig med hyggen er velbevaret. Husets sortmalede facade i kontrast til de hvide vinduer giver huset en flot og markant fremtoning. Huset har en entré med garderobe og skabe som åbner op indtil til køkkenalrummet, hvorfra der er udgang til terrasse. Dejligt disponeret køkken holdt i hvid med metalgreb . Hyggelig opholdsstue med adgang til værelse. Badeværelse med bruseniche, to vaske og gulvvarme. 2 yderligere værelser med skabe og mulighed for køje- eller almindelige senge. Alle værelser opvarmes af elpaneler, men luft til luft varmepumpe hjælper til i opholdsrummene, som både kan varme og køle. På ejendommen er der etableret et 6 kwh solcelleanlæg som bidrager godt til eget forbrug af el, samt salg til nettet. Desuden er her to gode udhuse, som du vil blive rigtig glad for – et i forbindelse med carporten og et større bagved huset. Internet sker via Zebnet eller der er mulighed for tilslutning fiberbredbånd som ligger i vejen. Flisebelagt sti og terrasse giver dig behagelig og stikker adgang til huset. Afstanden til fjorden klares på 5 min gang, hvor der er en privatejet badebro som kan benyttes i sommerhalvåret. Gedsted by ligger 5 minutter væk i bil og har sportsfaciliteter og indkøbsmuligheder mv. Hvalpsund, som har en hyggelig lystbådehavn, dejlig strand, fiskesøer, golfbane, færgeleje og gode spisesteder, ligger kun ca. 10 min. fra sommerhuset. Af lidt større byer inden for en halv time kan nævnes Møldrup, Aalestrup, Løgstør, Skive og Viborg. På regnvejrsdage kan en tur i det nærliggende Rønbjerg Feriecenter redde dagen. Her er der gode aktiviteter for hele familien. Ønsker I et dejlig indflytningsklart hus i god kvalitet til en absolut rimelig pris tæt på vandet, skal I ikke snyde jer selv for at kigge nærmere på dette hus….