Beskrivelse
Herlig landejendom i fantastisk natur med særdeles gode udhuse og 3 hektar jord
Denne landejendom i hjertet af Vendsyssel er et paradis for naturelskere. Beliggende langt væk fra storbyens larm og tæt befolkede områder, kan I her nyde roen og den vidunderlige udsigt over landskabet så langt øjet rækker. Trods den landlige beliggenhed er der ikke langt til dagligdagens fornødenheder, da både Sæby og Frederikshavn blot ligger få kilometer væk. Dette gør hverdagen nem og bekvem for ejendommens beboere.
Stuehuset, der strækker sig over 275 m2 i to plan, er gennem årene løbende blevet renoveret med omhu og kærlighed, hvilket tydeligt ses i de gedigne materialer, der er blevet anvendt. I nyere tid, er der installeret en varmepumpe som sammen med gulvvarmen i hele stueplan har reduceret energiforbruget og varmeudgifterne betydeligt.
Et særligt kendetegn ved stuehuset er dets store rum. Uanset hvor I befinder jer, er der altid masser af plads. Især stuerne, der smukt ligger i forlængelse af hinanden, skaber en åbenhed, hvor det naturlige lysindfald skaber en hel fantastisk atmosfære og lethed.
Køkkenalrummet er en central del af stuehuset. Det er udstyret med alt det nødvendige og mere til og der er rigelig plads til at lave mad sammen med familien og venner. Fra køkkenalrummet er der også adgang til en stor terrasse, der giver mulighed for udendørs servering og afslapning i de varme sommermåneder alt imens den betagende udsigt til den omkringliggende natur nydes.
De fire værelser i stuehuset er alle rummelige, her er der mulighed for at skabe et lækkert personligt frirum. Og med to badeværelser, et på hvert plan, slipper I for utålmodig banken på døren. Der er desuden et praktisk bryggers samt en flot hall, der binder huset sammen.
En af ejendommens absolutte styrker er de mange kvadratmeter i udhusbygningerne, der tilføjer ekstra funktionalitet og fleksibilitet til både hverdag og fest. Her er den dobbelte garage, udstyret med praktiske elporte og varme i gulvet. Garagen kan let omdannes til en gildesal, der kan danne rammen om store begivenheder og fester.
Udover garagen rummer en af udhusets fløje yderligere faciliteter, der kan tilgodese behovene hos både privatpersoner og erhvervslivet. Her finder I et kontor, en frokoststue samt et praktisk badeværelse. Der er også plads til de firbenede venner i de tilhørende hestebokse.
Den parklignende have får ethvert hjerte til at slå et ekstra slag, for her åbner der sig en verden af ro og fred. Egen sø, mulighed for jagt og 3 hektar jordtilliggende tilføjer ejendommen ekstra herlighedsværdi og åbner op for mange unikke naturoplevelser.
Denne landejendom er et perfekt valg for jer, der drømmer om at bo i naturen, men stadig ønsker at være tæt på byen. Her kan I fordybe jer i den smukke natur og nyde det landlige liv uden at give afkald på dagligdagens bekvemmeligheder. Der er mulighed for yderligere tilkøb af jord til ejendomme….