Beskrivelse
Delevenlig 2-værelses i Ø-gadekvarteret med altan
Åbent hus med tilmeldingskrav 11/12 – klik på billede –
I det populære Ø-gadekvarter, i en velholdt rødstensejendom fra 1933, finder du denne 2-værelses lejlighed, som er yderst delevenlig for to. Man bosættes som nabo til Universitet og midtbyens mange fristelser, hvorfor området er særdeles attraktivt blandt studerende. Trods den centrale beliggenhed er man omgivet af smukke parker, vandet og skove, hvor de rolige omgivelser kan nydes.
Lejligheden på 3. sal er indrettet med en praktisk fordelingsentré, som giver adgang til lejlighedens øvrige rum. Lejlighedens to værelser har begge en rigtig god størrelse, som gør, at lejligheden både henvender sig til parret og til dem, som ønsker at dele. Fra værelset, som vender mod gårdmiljøet, er der udgang til skøn, sydvendt altan. Begge værelser samt entréen er med originale plankegulve.
I lejlighedens køkken er der mulighed for at sætte eget præg, hvis dette er at foretrække.
Til ejendommen er en dejlig fælleshave, hvor foråret og sommeren kan nydes.
Her får man en lejlighed med en veldisponeret planløsning, der byder på mange muligheder i et af Aarhus mest foretrukne områder….