Beskrivelse
I hjertet af Nordby
Samsø Mægleren har nu fornøjelsen af at byde dig velkommen til denne velholdte og hyggelige ejendom, beliggende midt i Nordbys snoede gader, som en del af det velbevarede landsbymiljø som Nordby er kendt for.Lige bag ejendommen findes en skøn og meget overskuelige have, som en lille oase midt i byen. Haven er fuldstændig lukket, og indeholder både skur og drivhus, samt plæne og smukke blomstrende bede.Lad os træde indenfor i ejendommen hvor stueetagen byder på en stor stue med brændeovn, 2 værelser, spisekøkken og spisekammer, badeværelse, entré og baggang der både fører til garage/værksted og ud til den hyggelige have.Første sal er der adgang til ad trappen ved stuen, og byder på et stort værelse i gavlen samt et stor rum der både benyttes som repos og stue, og som bl.a. i den hyggelige stuedel, har en brændeovn tilkoblet skorstenen til at sprede hygge og varme i hele overetagen.Ejendommen byder udover beboelsesdelen også på en stor garage, samt et isoleret værksted med udsigt til haven. Beliggenheden for denne ejendom er helt unik, idet ejendommen trods sin centrale beliggenhed, ligger på en gade med minimum af trafik. Samtidig får du alle Nordbys restauranter og spisesteder indenfor under 5 minutters gåafstand. Ligesom det ikoniske Nordby gadekær ligger i samme korte afstand.Fra ejendommen har du ligeledes kort afstand til Nordbys badestrand, samt det unikke landskab i Nordby Bakker med høje bakker, dybe dale og dramatiske skrænter mod havet. Er du mere til flade vandreture, findes der ligeledes fantastiske vandreture i skovene og på de lyngklædte hedestrækninger efter Mårup by, og sydpå, f.eks. mod den hyggelige havneby Langør. Alle vandreruterne giver dig rig mulighed for at opleve den spektakulære og fuldstændig unikke natur, der findes på den nordlige del af Samsø.Ejendommen må benyttes til både sommer- og helårshus.Tøv ikke, ring til Samsø Mægleren på tlf. 70605033 allerede i dag, og book en fremvisning af denne skønne ejendom….