Beskrivelse
Skøn 3-V stuelejlighed!
Super dejlig stuelejlighed på 83 m2. med stor have/terrasse, samt i attraktivt kvarter. I den populære ejerforening Kastaniehaven er der 20 lejligheder der alle er opført i midten af 0erne, og som alle er særdeles seniorvenlige – ikke mindst stuelejlighederne. Ejendommen er opført i røde sten, og både ude- og indvendig er der benyttet gode materialer. Derudover udmærker lejlighederne sig med en central beliggenhed, hvor der er gåafstand til det hele. Der er parkering tæt ved hoveddøren, og der er opbevaringsrum til hver af lejlighederne.
Beliggende i hjertet af Hvalsø, men samtidig afskærmet for trafik således at fred og ro kan nydes til fulde i det hyggelige miljø. Der er kort afstand til indkøb – herunder Netto som ligger på den anden side af gaden. Derudover tæt til station, hvorfra København H kan nås på kun 38 min. Der er flere specialforretninger, firtidsforeninger, biograf samt mange forskellige kulturtilbud ligeså. Hvis du vægter naturen højt, er Hvalsø også stedet for dig. I udkanten af byen ligger Sjællands næststørste skovområde, Bistrup Skovene hvor der er masser af muligheder for lange gåture i de smukke omgivelser. Herudover er byen omkranset af marker og åbne vidder, ligesom der heller ikke er langt til Isefjorden.
Ejendommen indeholder: Åben og imødekommende entré. Stort badeværelse med pæne fliser, bruseniche, gulvvarme samt vaskesøjle. Stort åben køkken/alrum- og stue i ét. Køkkenet er super velholdt og har gennem årene fået udskiftet flere af hvidevarerne. I stuen er der fine indretningsmuligheder, således at der kan være stort spisearrangement samt sofagruppe. Herfra er der direkte udgang til ejendommens sydvendte terrasse, hvor der er mulighed for udemøbler samt blomster og beplantninger. Terrassen/haven er ganske privat, og har en af de allerbedste beliggenheder ift. privatliv i foreningen. Gæsteværelse/kontor. Stort soveværelse. Der er indbyggede skabe i begge værelser. Ejendommen har pæne parketgulve over det hele, og er lige til at flytte ind i.
Ring for en fremvisning af denne attraktive lejlighed!…