Beskrivelse
Skøn, velholdt og velbeliggende villa – Husk vi fremviser alle ugens dage; efter aftale.
Flot og særdeles velholdt villa beliggende på blind villavej på ”Vængerne”, i den sydlige bydel. Tæt ved alle former for skoler, indkøbscenter og kulturcentret, med biograf, restaurant, badeland, motionscenter m.m. Der er kort gåafstand til Karup Å og å-dalen i øvrigt. En virkelig god beliggenhed.
Særdeles flot og velanlagt, ugeneret grund på 982 m², opvokset i skel og med en skøn anlagt have, der har mange smukke buske og planter samt dejlig sydvendt terrasse.
Huset er opført i 1975 i hvide kalksandsten med eternittag. Alle vinduer er nyere træ-alu med energiruder. Opvarmning sker via fjernvarme.
Boligens samlede boligareal udgør 120 m². Herforuden er der dejlig garage på 40 m² med tilhørende redskabsrum.
Indeholder lys entre/fordelingsgang med adgang til dejligt soveværelse med skabe, badeværelse med bruseniche, gæstetoilet, godt værelse på godt 14 m² samt adgang til skøn stue.
Stuen er med stort vinduesparti med udgang til haven mod syd. Der er delvis åben forbindelse til køkken med rummelig spiseplads; og ligeledes udgang til haven mod vest.
Køkkenet er særdeles velholdt, med lyst finerinventar, halvmur til spiseafdelingen og med masser af bordplads. I køkkenet er gulvet med klinker og her er adgang til bryggers med plads til tørre- og vaskemaskine.
Fra alrummet er der adgang til det sidste værelse.
Lofterne i boligen er med fyrretræ, og her er lyse gulvtæpper overalt – undtaget i køkken og bryggers.
En rigtig dejlig og indbydende bolig, der er umiddelbar indflytningsklar….