Beskrivelse
Fantastisk ejendom med rum og plads til mangeartede aktiviteter, beliggende for enden af lukket vej i udkanten af Vandel by. Ejendommen fremtræder yderst præsentabel med et smukt og klassisk rødstensstuehus der er opdateret på væsentlige områder, installeret jordvarme, tilhørende gode udhusbygninger og med et jordtilliggende på 1,93 ha. Stuehuset er omfattende renoveret og moderniseret med brug af gode materialer og fremtræder i en ualmindelig fin stand og indeholder hall med trappe til såvel tagplan som til til åben vinkælder, stort køkken/alrum med udgang til hele 2 terrasser, opholdsstue og et værelse – herudover er der et praktisk bryggers og et pænt badeværelse.Tagplan indeholder stue, 3 værelser og et badeværelse.Solide udhusbygninger delvis med stålspærskonstruktioner og anvendelige til et utal af formål – i den ene længes tagplan er der etableret et stort multirumTilhørende areal er delvis beplantet, med lidt agerjord og en alm. landbohave.En ejendom der henvender sig til familien der søger rum og plads – såvel ude som inde.Velkommen – en oplevelse venter….