Kastanievej 22, 5550 Langeskov

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

God, velfungerende familievilla med beliggenheden i orden

Åbent hus med tilmeldingskrav 26/11 – klik på billede –

Kastanievej 22 er én af de mest centrale adresser i Langeskov. I får fem minutters gang til stationen, nem adgang til fornødenheder og alle glæderne ved at bo på en lille villavej – inklusiv denne fine, rummelige familievilla.

Udgangspunktet er dermed glimrende, og den positive udvikling i Langeskov Nord lover godt for fremtiden. Jeres eget nabolag blev dog udstykket i 70’erne, så her er hverken byggefeber eller støjgener. Glæd jer i stedet til et veletableret villakvarter, der appellerer stærkt til børnefamilier. Der er halvanden kilometer til skolen og Langeskov Idrætscenter, mens I finder nærmeste daginstitution endnu tættere på. Desuden er byens trafikale forbindelser helt uovertrufne med særdeles nem adgang til Odense – både i bil og tog.

Den gule murstensvilla blev opført i 1974, men er senere ombygget. I dag består huset derfor af selve boligen, men også af en hyggelig udestue. Øvrige aktiver tæller en rummelig garage på 30 m2, som har to porte og således plads til begge biler.

Selve boligen er en god blanding af opdateringer og mere originale detaljer. Det betyder, at I har mange veje at gå. I kan flytte ind og bruge huset, som det er, eller I kan gribe chancen for at udse de helt rette renoveringer. Køkkenet er allerede i dag et lyst, venligt bekendtskab med pænt inventar og plads til et spisebord. Tilsvarende lyst er jeres rummelige bryggers, mens den store vinkelstue nyder et lækkert lysindfald fra syd og vest. Herfra er der forbindelse til udestuen, hvor loft til kip og dobbelt ovenlys kun gør lysindfaldet endnu bedre. Udestuen byder på 20 bonuskvadratmeter, og selve boligarealet lyder på 140 m2.

Den gode plads er derudover udnyttet til en værelsesafdeling, hvor I finder tre gode og meget regulære soveværelser. Værelserne ligger langs en lille pistolgang, og sammesteds finder I badeværelset og boligens gæstetoilet, der begge byder på retro-klinker i bedste 70’er-stil. Endelig er der haven, som også ligger lige til højrebenet. Baghaven er lukket, og dermed kan børnene færdes frit, så snart I åbner døren til udestuen.

Søger I en base til de næste årtier? Kontakt os for en fremvisning, så hjælper vi jer i gang….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Kastanievej 22 , 5550 Langeskov1.595.000 kr.10.257 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.282 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 142 ㎡Grund: 770 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1974