Beskrivelse
Arkitekttegnet perle med forskudte plan, jordvarme og fantastiske udearealer
Åbent hus med tilmeldingskrav 10/9 – klik på billede –
Drømmer du om en bolig, hvor design, komfort og bæredygtighed går op i en højere enhed? Så er denne arkitekttegnede villa lige noget for dig! Ejendommen er beliggende i et roligt og populært villaområde i Egebjerg med en flot udsigt over området og med gennemtænkte detaljer i alle hjørner.
Beliggenheden er perfekt til familien, der ønsker at være tæt på alle dagligdagens bekvemmeligheder som skole, daginstitution, dagligvare indkøb og idrætsanlæg med sportshal. Samtidig bor man i gåafstand til den skønne natur ved Hansted skov og Vandværkssøen og kun få minutters kørsel fra motorvej E45.
Ejendommen er opført med bæredygtighed for øje, hvilket afspejles i de lave varmeudgifter takket være jordvarme og solceller. Desuden er der installeret et effektivt ventilationsanlæg, der sikrer et optimalt indeklima året rundt. Villaen er opført i vandskurede kridhvide facader med et smukt rødt tegltag, som sammen skaber et elegant og tidløst udtryk. Udearealerne er en sand oase og byder på et lækkert pool område med store træterrasser, hvoraf én er overdækket. Den øverste terrasse er udstyret med markise, så du kan finde skygge på varme dage. Den store swimmingpool er opvarmet med varmepumpe, perfekt til en dukkert på en varm sommerdag. Desuden en velplejet græsplæne, som indbyder til leg og boldspil.
Den integrerede dobbelte carport med loft til kip giver masser af plads til to biler og den store indkørsel giver rigelig plads til flere biler. Herudover finder du i haven et praktisk skur til opbevaring af redskaber og udstyr. Indendørs mødes du af kvalitetsmaterialer som smukke ege-plankegulve, der harmonerer perfekt med de stilrene Troldtekt-lofter og glatte hvide vægge. Boligen byder desuden på et væld af skabsplads, så du aldrig løber tør for opbevaringsmuligheder. Boligen byder på en gennemtænkt og moderne planløsning med forskudte niveauer, der skaber en harmonisk og rummelig atmosfære. Ved indgangen mødes man af en lys og indbydende entré, som leder videre til et funktionelt bryggers med praktiske skydeskabe. Forældresoveværelset er elegant indrettet med skydeskabe, udgang til haven samt direkte adgang til et stilfuldt badeværelse med bruseniche og badekar. Øverste niveau imponerer med et åbent køkken-alrum med loft til kip, der giver rummet en fantastisk rummelighed og lysindfald. Herfra er der også udgang til en dejlig terrasse med udsigt over området. Den tilstødende stue er udstyret med smukke egetræs plankegulve og byder på en skøn udsigt over det omkringliggende område. Desuden finder man et værelse, der kan anvendes som kontor eller gæsteværelse.
På nederste niveau er der to store værelser, hver på ca. 14 m², hvoraf den ene har direkte udgang og begge med skydeskabe. Her finder man også et stort aktivitetsrum på ca. 15 m2 samt et tilhørende badeværelse med bruseniche.
Denne bolig er en unik mulighed…