Beskrivelse
Er du på jagt efter den base, som kan gøres til et hjem? Tag et kig på Kastrupvej 129, hvor du kan overtage nøglerne til denne alletiders lejlighed på anden sal. Boligen står med et gavmildt lysindfald samt en plantegning udført til UG, og prikken over iet sættes af altanen, som vender solrigt mod vest. Bemærk også den centrale beliggenhed. Velkommen til Amager. Du kan glæde dig til en tilværelse uden det store besvær, da dagligdagen vil glide let grundet nærheden til snart sagt alt. Du kan gå til indkøb, offentlig transport og fritidsaktiviteter, og områdets mange, naturskønne pletter nås efter få minutter på cykel. Det samme gør Københavns andre fristelser i form af butikker, spisesteder og kulturelle tilbud. Som man træder ind i lejligheden, er det særligt det generøse lysindfald, som springer i øjnene. Det står overordentligt smukt til de lyse gulve og det nydelige køkken, som ligger i åben forbindelse med stuearealet. Her kan nemt arrangeres en spisesektion med plads til gæster og fester, og ligeledes får de bløde møbler fortrinlige rammer. Fordi omgivelserne præges af villaer, vil du også nyde godt af privatlivet i lejligheden, som ikke har indkig fra nogen sider.Et lille forrum med praktisk plads til vaskesøjlen leder til det fine badeværelse, som er ideelt udnyttet, så du får alt det nødvendige her. Ligeledes er værelset i en nydelig stand, og generelt står lejligheden indflytningsklar. Foruden altanen, hvor udsigten er herlig, får man et kælderrum, gode parkeringsforhold i kvarteret og grønne arealer bag ejendommen. Et hjem, der skal ses og opleves. Book en fremvisning i dag….