Beskrivelse
Stor villa med en dejlig have nær Amager Strandpark
På Kastrupvej 208 tæt på Amager Strandpark, metro og alle hverdagsbehov møder I denne rummelige villa med god plads til familielivet. Boligen med fibernet fordeler sig over stueplan og en anvendelig kælder, og I kan se frem til store, hyggelige opholdsrum, et flot Svane-køkken, tre værelser og flere disponible rum. Glæd jer også til haven med lækre terrassemiljøer. I bosætter jer tæt på flere skønne naturområder, heriblandt Øresundsparken og Amager Strandpark, hvor I kan dyrke sport, bade og gå ture langs vandet. Fra adressen er der heller ikke langt til alle hverdagens nødvendigheder, og inden for en radius af én kilometer finder I skole, daginstitution, indkøb og Femøren Metrostation. Endelig tager det omtrent 20 minutter på cykel til Indre Bys mange herligheder.Villaen fra 1935 præsenterer sig pænt udefra med en lysegrå facade og hvidsprossede vinduer. Fra indkørslen får I adgang til en garage med plads til to biler. Indenfor begynder rundturen i det anseelige opholdsrum med stue og køkken-alrum ud i ét. Her kan familien let samles i hverdagen, og madlavningen bliver en fornøjelse i det lækre køkken fra 2005, som er udført med hvide, udskårne fronter og vitrineskabe. Dertil kommer endnu en stue, hvor der tidligere har været et værelse i halvdelen af rummet, hvilket kan etableres igen efter behov. Stueplanet byder tillige på tre fine værelser, et disponibelt rum og et charmerende badeværelse med Grohe Rainshower i brusenichen samt en vasketøjsskakt ned til den yderst brugbare kælder, som rummer hele fem disponible rum og et bryggers. Haven er nem at passe, og I kan se frem til at nyde sommeren i de ugenerede omgivelser. Den lækre træterrasse mod sydvest er anlagt i 2021, og hertil hører blandt også den store, overdækkede terrasse med flere siddepladser til festlige begivenheder….