Beskrivelse
Skøn lejlighed på Amager med flot udsigt til Øresund
Øverst oppe i en pæn ejendom på Amager nær Strandparken ligger denne dejlige lejlighed, som kan bryste sig af en flot udsigt til vandet. Du kan se frem til et hyggeligt og velindrettet hjem bestående af en stue og et køkken i ét samt et soveværelse og et rummeligt badeværelse. Dertil kan du frit benytte dig af det skønne, fælles gårdmiljø. Velkommen til. Beliggenheden er rigtig god, og du placerer dig nogenlunde mellem Amager Strandpark og Amagerbrogade med et væld af specialbutikker og spisesteder. Der er ligeledes flere indkøbsmuligheder i gåafstand, og bussen holder lige uden for døren. Lige overfor ligger Filipsparken med grønne arealer, og endelig er der gåafstand til Amager Strand Metrostation, ligesom du kan cykle til Indre By i løbet af 20 minutter. Lejligheden befinder sig på femte sal i en rødstensejendom fra år 1900. Hertil hører et virkelig hyggeligt, fælles gårdmiljø, hvor beboerne deles om havemøblerne og grillen, så du nemt kan invitere vennerne på mad under åben himmel om sommeren, mens det også bliver dejligt bare at kunne slappe af med en god bog og en kop kaffe ude i det fri. I stuen med indbyggede spots i loftet får du god plads til at indrette både det bløde møblement og en spiseafdeling, hvor du kan dække op til gæster. Køkkenet ligger i åben sammenhæng og er pænt udført med hvide fronter. Soveværelset er forsynet med et indbygget skab, så du kan arrangere dobbeltsengen ved siden af, og herfra er der direkte adgang til badeværelset med brus og rum til at tilslutte vaskefaciliteter. Det er desuden værd at nævne, at du fra bruseafsnittet kan nyde solopgangen gennem vinduet, der ligeledes nemt lukker dampen fra badet ud. Vil du se mere? Så book en fremvisning hos os i dag….