Beskrivelse
Velholdt og indflytningsklar villa, beliggende på rolig og lukket vej centralt i Søvind!
Åbent hus med tilmeldingskrav 27/10 – klik på billede –
I hjertet af Søvind finder du denne yderst velholdte bolig, som løbende er moderniseret og renoveret af nuværende ejere. Beliggenheden er helt ideel i rolige omgivelser og samtidig med kort afstand til skole, SFO, vuggestue, børnehave, idrætsfaciliteter samt indkøb og offentlige transportmuligheder. Søvind kendetegnes for sin smukke natur med det kuperede bakkelandskab og den korte afstand til både Odder og Horsens. Det aktive menneske kan med fordel nyde en cykeltur ind til vandkanten i Horsens eller benytte nogle af de andre dejlige gå-, løbe- og cykelstier i det naturskønne område.
Boligen fremstår overalt i en fin og indflytningsklar stand med en god planløsning. Her møder du blandt andet et moderniseret bryggers med god skabsplads og med plads til vaskemaskine og tørretumbler. Hertil tilknyttet et gæstetoilet. Herudover nyere HTH-køkken fra ca. 2013 med integrerede hvidevarer og spiseplads. Stor indretningsvenlig stue med dejligt lysindfald fra store vinduespartier og med udgang. Brændeovn fra 2011. I øvrigt kan nævnes, at de fleste vinduer er skiftet til nye mahogni vinduer i ca. 2019. I boligen findes en værelsesafdeling med hele 4 værelser af god størrelse og med tilhørende badeværelse med separat bruseniche. Desuden kan det nævnes, at indvendige døre samt vinduer er blevet skiftet i nuværende ejers tid, taget er skiftet omkring 2019, og huset er blevet omfuget.
Tilhørende boligen er en god garage samt et stort og godt isoleret værksted med støbt gulv i samme gulvhøjde som boligen.
Haven er anlagt således, at den kræver et minimum af vedligeholdelse og blot skal nydes, blandt andet på den store fliseterrasse som også byder på en stor overdækning til hyggelige stunder. Haven er vendt mod syd og derfor helt rigtig i forhold til at få mange solrige timer.
ALT I ALT EN VELHOLDT VILLA MED EN EFTERTRAGTET BELIGGENHED I SKØNNE SØVIND….