Beskrivelse
Dette byhus står nu klar til overtagelse, og her kan du glæde dig til at indtage et hjem med masser af autentisk stemning og atmosfære. Huset byder på tre værelser og et hyggeligt opholdsområde, og med til ejendommen hører også en lukket have med skønne terrasser og udhuse.Ejendommen ligger på en lille, lukket vej centralt i Nakskov, og herfra er der kun 250 meter til byens stemningsfulde havnemiljø. Der er ligeledes kun et par minutters gang til flere velassorterede supermarkeder, og det samme gælder de spændende specialbutikker samt alle spisestederne og caféerne i centrum.Boligens 70 m2 fordeler sig på to etager, og pladsen er udnyttet rigtig godt. Førstesalen rummer tre værelser, der alle er af en god størrelse. Foruden entréen og et badeværelse består stueetagen af opholdsafdelingen, hvor køkkenet og stuen ligger i åben forbindelse. Køkkenet er funktionelt indrettet, og i stuen er der god plads til en spisesektion og en sofaafdeling, mens varmepumpen og brændeovnen sørger for en behagelig temperatur.Fra køkkenet er der direkte adgang til det delvist overdækkede terrassemiljø, og i de lune måneder er det let at servere måltiderne i det fri. Det er ligeledes oplagt at tænde grillen, og haven kan anlægges som en urtehave med lækkerier til ganen.Dette stemningsfulde byhus centralt i Nakskov skal opleves. Kontakt os for en fremvisning….