Beskrivelse
Rummeligt og kompromisløst
I Kauslunde oplever man et herligt landsbymiljø, hvor denne bolig er særligt tiltalende placeret med udsyn over det åbne marklandskab. Samtidig ligger landsbyen ikke langt fra de mange tilbud i Middelfart såvel som infrastrukturen. Der er tale om en ejendom med muligheder. Villaen er nemlig indrettet med plads til, at to familier eller to generationer kan bo under samme tag, og samtidig giver det store værksted med en høj, automatisk port plads til flere løsninger. En veldisponeret planløsning til flere familierUdefra står ejendommen stilrent med en hvid facade, der kontrasteres af mørke vinduer, som alle er skiftet i 2018. Af andre forbedringer er der i øvrigt fornyet tag på værkstedet, mens begge bygninger er isoleret udvendigt. Generelt er der gennemgående lavet flere forbedringer på ejendommen siden 2010, og alt står således pænt og velholdt. Man har undervejs prioriteret gode materialer, og man er ingenlunde gået på kompromis. På ejendommen er der solpaneler med tilhørende batteripakke, og der er installeret en luft-til-vand varmepumpe i sommeren 2022.Villaen har to boligenheder, hvor den ene er placeret i stueplan, mens den anden del er at finde på første og anden sal. Det vil endda være muligt at lukke endnu mere af, så der kan laves to helt separate indgange, hvis det ønskes. I stueplan finder man indledningsvist et åbent opholdsmiljø med køkkenet og stuen, hvor lysindfaldet er slående fra vest. Etagen rummer desuden to værelser og et badeværelse med bruseniche. Endelig er der plads til vaskefaciliteter.På første sal begynder den anden boligenhed, hvor køkken-alrummet, stuen og udestuen findes i forlængelse af hinanden. Det rummelige køkken fremtræder stilrent i hvid med ovn i arbejdshøjde og en Quooker, og i alrummet får man glæde af et afkølet vinrum, som er afskærmet med en stilren newyorker-væg. Der er direkte åbning til stuen, mens franske døre giver adgang til den attraktive udestue, som er omdannet i 2018, således at den er i niveau med opholdsmiljøet. Videre herfra kan man træde ud på altanen.Første sal omfatter også et toilet og et soveværelse med walk-in-closet, mens anden sal rummer yderligere to værelser, hvoraf det ene er særligt stort og delvist opdelt i to afsnit. Etagen har desuden et badeværelse med bruseniche og to vandhaner, og så kan reposen udnyttes med indretning.De ydre faciliteterUdestuen er en virkelig skøn tilføjelse til villaen, for her har man oplevelsen af, at sommeren forlænges i begge ender, og der er endda etableret en varmepumpe, hvorfor afsnittet også kan varmes op i frostvejr. I de varmeste måneder er det oplagt at slå de mange altandøre helt op og få fornemmelsen af, at ude og inde går i ét. Arealet er anseeligt, og solen er til stede en stor del af dagen. Der er ligeledes terrasse i niveau med haven, og takket være placeringen op til de åbne marker føles det som om, at græsplænen fortsætter vidt og langt. Bemærk afslutningsvist det store værksted med en høj, automatisk port.En landsby omgivet af marker og stadig tæt på MiddelfartDer hersker en dejlig stemning i det fredelige lokalmiljø, som omgives af det åbne landskab. Som supplement til idyllen er der blot omtrent to kilometer til Hyllehøjskolen, der netop er ved at blive udvidet til et børneunivers, og inden for samme radius har man en idrætshal. I gåafstand findes Kauslunde Station, mens bilen når motorvejen på omtrent fem minutter. Ruten til indkøb er ligeledes overskuelig, og endelig kan man i bil komme til endnu flere tilbud i Middelfart på knap ti minutter.Liebhaver…