Beskrivelse
Stuehus med lade omringet af smuk natur
Med kun 10 minutter til Haderslev og en kort cykeltur til Lillebælt, udbydes dette solide og nydelige stuehus fra 1933 med tilhørende lade og staldbygning.Boligen indeholder i stueplan entré og to stuer, der er forbundet af franske fyldningsdøre. Fra både stue og soveværelse er der dør til køkkenet, så der er forbindelse mellem de tre centrale opholdsrum. Fra køkkenet er der adgang til en baggang med badeværelse og trappe op til værelsesafdelingen, hvor der er tre værelser med mulighed for at lave ekstra opbevaringsplads.Bag køkkenet er stuehuset, via en gang forbundet til staldbygningen, som i den ene ende har bryggers og fyrrum. Fra bryggerset er der dør ind til stalden. Staldbygningen er ikke mindre end 35 meter lang og cirka otte meter bred. Vinkelret på staldbygningen er der en ældre lade i forbindelse med denne garage og værksted.Imellem de tre bygninger er der en stor gårdsplads til både køretøjer og mulighed for at anlægge terrasse, så man kan sidde og nyde morgensolen med dagens første kop kaffe. I kan også se frem til en velholdt have med plæne og mulighed for en hyggelig terrasse, hvor familien kan samles og nyde måltiderne med højt til himlen og dejligt fredelige forhold fri for uvedkommende lyde.Ejendommen er beliggende som en af de sidste på Keldetvej, så I har det hele for jer selv. Der er ikke mere end hundrede meter til Keldet Skov, så I har mulighed for at give jeres børn et helt naturligt forhold til alt det grønne. I har heller ikke lang afstand til vandet, hvor der er mulighed for at bade ved Ørby Hage Strand, der ligger bare fem minutters biltur fra garagen. Her er der også fiskemuligheder. Desuden er der kun lidt længere til den populære Hejlsminde Strand. Beliggenheden giver kort sagt frihed, skov og overkommelig afstand til strand, hav og by….