Beskrivelse
Pæn familievilla på børnevenlig adresse i Aars
Det er en velindrettet og pænt moderniseret villa, der nu udbydes til salg her på Keldgårdvej 58 i Aars. Med en god, separat forældre- og børneafdeling er huset helt perfekt til den moderne familie, og det samme er beliggenheden, der er virkelig tryg og børnevenlig.Huset er nemlig placeret i en rolig, lukket villalomme, så der er ingen gennemkørende trafik, og i midten er der et grønt fællesareal med fodboldmål, hvor områdets børn kan mødes og lege. Som en rigtig fin bonus er der i øvrigt gæsteparkering lige ved siden af. Huset ligger desuden i kort gåafstand fra Børnehaven Mejsevej, og med under syv minutter på cyklen kan I nå både skole og indkøb.På villaens tag er der solceller, og der er ligeledes Genvex, som sørger for et optimalt indeklima. Boligen rummer 162 m2, som er fordelt på ét plan, og samtidig får I hele fem værelser. Forældresoveværelset har skabsvæg og eget badeværelse, og værelset ved siden af, der oplagt kan oplagt bruges som kontor eller multirum, har egen terrassedør. Der er gulvvarme i begge badeværelser, stue, køkken og entre. Der er i øvrigt yderligere et badeværelse foruden et bryggers og et køkken-alrum, og mod vest finder I en opholdsstue og en pejsestue, som ligger i åben forbindelse med hinanden.Huset er opført på en 909 m2 grund, som er dejligt nem at holde og skærmet af hæk. Her er ligeledes to solvendte terrasser, og for enden af den brede indkørsel er der en dobbeltcarport med et cykelskur.Lyder alt dette som de ideelle rammer for jer? Så slå på tråden og hør nærmere!…