Beskrivelse
Her i Kastrups eftertragtede Pilegårdskvarter eksisterer der en hyggelig og tryg lokalfølelse, og nogle af de ældre parcelhuse er med tiden blevet revet ned og erstattet med nye og flotte samt mere rummelige og funktionelle villaer. Det er lige præcis det, som er sket her på Kibækvej 20, hvor et kun 12 år gammelt NCC hus nu kan byde indenfor til sine nye, heldige ejere.Bliver det jer, så kan I f.eks. se frem til to dejlige stuer hånd i hånd – det ene som et køkken/alrum – og dem begge med store og lyse vinduesfag med døre mod terrassen i den sydvendte, grønne og veletablerede baghave. Grundplanen i huset er i det hele taget usædvanligt godt udnyttet på kvadratmeterne – her er tale om et meget regulært, brugbart og praktisk hus:Entréen munder ud i køkken/alrummet, men inden da har man mulighed for at tage et sving ind i det halvåbne bryggers, hvor der udover vaskefaciliteter etc. er plads til hele familiens sko- og overtøj. Ja, for stil bare skoene – her i huset er der gulvvarme overalt! Denne feature kommer især til sin ret på husets to fine og rummelige badeværelser – hvoraf det ene badeværelse ligger i naturlig forlængelse af et dejligt soveværelse med walk-through closet nede bag stuen. Således er den lækre forældreafdeling sikret. Hernede ligger også et ekstra værelse, som pt. anvendes til kontor, men det er muligt at fjerne letvæggen ind til stuen, så denne kan blive endnu større. For der er såmænd også 3 værelser i den anden ende af villaen, alle i meget fornuftige størrelser. Lommeregneren siger dermed hele 5 værelser udover de 2 stuer, og alt det indendørs er desuden gemt under et smukt, sort tegltag, der følgelig har næsten 70 års restlevetid.I forhaven ligger der en godkendelse til at opføre carport/garage med skur – og det kan blive rigtig stort uden byggetilladelse, da der ikke ligger andre udhuse og fylder på den mere end 700 m2. store grund. Så vi ses i Pilegårdskvarteret – tæt på skolen (4 minutter på cykel, 10 minutter på gåben), den lokale bager og alle de andre faciliteter, som ligger lige i nærheden af dette dejlige og praktiske hus….