Beskrivelse
Rummeligt stuehus med nyere tag og mulighed for dyrehold
Her har I chancen for at realisere drømmen om at bo på landet med masser af plads både indenfor og udenfor, ligesom her er mulighed for at holde dyr. Ejendommen byder på en ældre stald, og boligen fremstår tophyggelig, rummelig og varm. Ved renovering af køkken og udskiftning af vinduer kan I se frem til en bolig med høj herlighedsværdi. Den effektive brændeovn sørger for opvarmning af det meste af huset, og der er el-varme til at supplere. I stueplan er der et stort opholdsrum med køkken og stue i åben forbindelse. Desuden et særdeles stort badeværelse, bryggers og entré. Ovenpå er der fire værelser og en stue med en solrig altan.
Der hører 1,7 hektar jord til ejendommen med græs, så der er mulighed for husdyrhold. Stalden er temmelig stor og med plads til får eller heste, ligesom den vil kunne anvendes til andre formål, eventuelt efter at have gennemgået en renovering. Der har tidligere været hestebokse, og de kan reetableres. Stalden er cirka hundrede kvadratmeter og indeholder et stort staldrum og et disponibelt rum.
Ejendommen ligger dejligt frit, så I har højt til himlen og alt det åbne land omkring jer, som I kan drømme om at lade familien være omgivet af i en sund hverdag. Samtidig er der blot cirka fire kilometer til Lindknud, hvor der er pasningsmuligheder. Det er også her, at Holmeåskolen ligger, ligesom der er en hal med sportsklubber i byen plus en dagligvarebutik. Hvis I skal pendle eller i øvrigt rundt til andre byer, er det hurtigt at komme på motorvejen….