Beskrivelse
Velindrettet enderækkehus i pæn, indflytningsklar stand
Velindrettet enderækkehus i pæn, indflytningsklar standI området mellem Søborg Hovedgade og Kildebakke Station inviterer vi indenfor i en bolig, der hører til de mere sjældne emner på markedet. Enderækkehuset har nemlig status af ejerlejlighed, så boligen er billig at sidde i, men alligevel får I både en privat have og to hyggelige altaner.I finder huset for enden af den lille, lukkede stikvej, så beliggenheden er fredelig og ugeneret. Over hækken ligger grønne områder og små stisystemer, og hvis I følger stien, har I få trin til perronen på Kildebakke S-togsstation. Lige ved stationen ligger en lille købmand, og medregner i de mange supermarkeder, specialbutikker og spisesteder på Søborg Hovedgade, er I virkelig godt rustet.På hjemmeadressen møder I en absolut velholdt ejendom fra 1981. Med til boligen hører en praktisk carport, men den dejlige have er endnu vigtigere. Faktisk får I to selvstændige havemiljøer – ét på hver side af huset. Mod vest er uderummet anlagt som en lækker terrasse i træstave, hvor hibiscus og roser skaber en skøn, nærmest sydlandsk stemning. På modsatte side af huset får I desuden en hyggelig fliseterrasse, og med et enderækkehus er der nem forbindelse fra det ene havemiljø til det andet.Mindst lige så indbydende er selve boligen, der fremstår i pæn, indflytningsklar stand. Planløsningen er tæt på perfekt, og de 112 m2 fordeler sig over to etager. I stueplan finder I opholdsrummene, der består af køkken-alrum og stue. Køkkenet præsenterer sig som et lyst rum med pænt, velfungerende inventar, og derudover får I både et bryggers og et lille gæstetoilet. Boligens egentlige badeværelse er indbydende og ligger på første sal, hvor I desuden finder tre værelser. Det største har sin egen altan tilknyttet, mens reposen giver adgang til den anden altan.Kontakt os for at høre nærmere….