Beskrivelse
Den optimale villa til den pladskrævende familie sidst på blind vej
I et stille og roligt område i skoven mellem Kildebakkestien og Odshøjstien, der begge fører ned til Nørresø, ligger denne rummelige villa. Villaen har hele 7 værelser og er derfor et oplagt valg til den pladskrævende familie, der har brug for mange værelser og tilmed får I et stort multirum med mange anvendelsesmuligheder. Området er en skøn oase tæt på skov og sø, men også i kort afstand fra skoler, institutioner og indkøbsmuligheder. Velanlagte stisystemer fører jer rundt i området så her er det trygt at lade børnene tage afsted på egen hånd, så også her er det et oplagt sted med perfekte rammer til familielivet.Villaen er oprindeligt opført i 1974 i to plan. Den har i flere omgange gennemgået omfattende renoveringer i lækre udvalgte kvalitetsmaterialer, så den er omdannet til en moderne, lys og indbydende familiebolig med plads til hverdagsliv og når der inviteres gæster. Derudover er der energioptimeret med installation af et solcelleanlæg i 2012 samt varmepumpe for ca. 2 ½ år siden, så her er tilmed fornuftige forbrugsudgifter. I stueplan er det samlende rum det lyse og indbydende køkken-alrum og stue i åben forbindelse. Her strømmer lyset ind af de mange vinduer, der også giver en dejlig åben udsigt til skoven. Fra stuen er der udgang til en skøn altan med samme grønne udsigt.Stueplan rummer ligeledes en værelsesafdeling med hele 4 værelser, et badeværelse med badekar og vasketøjsskakt direkte til kælderen samt et gæstetoilet og en stor entré, der har trappe ned til kælderen. Her træder man ned i et stort gangareal med indgang til et badeværelse med bruseniche, et værksted/disponibelt rum, 3 værelser, det praktiske vaskerum med skabe og vaskefaciliteter samt det store multirum med udgang til en solrig terrasse og haven.Uderummet er anlagt, så det er let at vedligeholde med en stor græsplæne med plads til leg og boldspil samt flere skønne terrasseområder. Denne villa er uden tvivl det oplagte valg til jer, der ønsker jer mange værelser og en fleksibel planløsning og et stille uderum i børnevenlige omgivelser….