Beskrivelse
Indflytningsklar villa på attraktiv vej i Slagelse Vest
I Slagelse møder I en gennemrenoveret familievilla, hvor klassisk 70’er-charme er kombineret med moderne komfort. Her får I 138 kvadratmeter bolig, en anvendelig kælder og en dejlig grund på 795 kvadratmeter – perfekt til jer, der søger en indflytningsklar bolig i et trygt og roligt område.\n\nEjendommen er placeret i den vestlige del af Slagelse i bunden af en blind vej i et fredeligt og børnevenligt kvarter. Her bor I med venlige naboer og kort afstand til alle dagligdagens fornødenheder. Skole, daginstitutioner og supermarked ligger inden for gåafstand, ligesom I er tæt på fritidsaktiviteter, rekreative arealer og midtbyens muligheder.\n\nMellem 2022 og 2025 har huset gennemgået en omfattende renovering. Der er lagt nyt tag og foretaget efterisolering i 2024, mens både køkken, gulve og lofter er fornyet i 2022. Samme år blev der også isat nye vinduer og døre. I 2023 er begge badeværelser moderniseret fra bunden, og i 2025 er der installeret fjernvarme\n\nDet centrale opholdsrum er boligens hjerte. Her flyder stue, alrum og køkken naturligt sammen i et åbent og lyst rum med brændeovn og direkte adgang til en overdækket terrasse. Planløsningen er både funktionel og familievenlig. Fra entréen er der adgang til en fordelingsgang, der leder videre til fire gode værelser samt et soveværelse med praktisk skabsvæg. De to badeværelser fremstår moderne og stilrene, og endelig er der et rummeligt bryggers.\n\nUnder huset venter en tør og brugbar kælder, som indeholder en fordelingsgang, vaskerum og to disponible rum med mange anvendelsesmuligheder, hvad end det er hobby, opbevaring eller noget helt tredje.\n\nUdendørs får I en overskuelig og velindrettet have med god plads til leg, afslapning og udeliv. Flere terrasser – herunder en overdækket – gør det nemt at finde sol eller skygge hele dagen. Til huset hører desuden carport og redskabsskur.


