Beskrivelse
Velholdt familiehus med dejlig have og masser af muligheder
Kildegaardsvej 10 er en gedigen etplansvilla, der fremstår meget velholdt og gemmer på charmerende, sjælfulde detaljer. Planløsningen er god og giver jer et indflytningsklart hjem med mange funktionelle løsninger, hvor der samtidig er oplagt mulighed for at lave om efter forgodtbefindende, så huset passer til netop jeres stil og behov. 70er-villaen ligger i et veletableret område, og der er ikke langt til de grønne stisystemer og ej heller marker og stor, flot natur. I placerer jer i Ryslinge, som byder på et aktivt foreningsliv, hvor Ryslingehallen bl.a. danner rammer om badminton og bold, og hertil kan I handle i DagliBrugsen eller Spar. I kan også lade turen gå til hyggelige Ringe, som I nemt og hurtigt kan nå på cykel, i bil eller med bus, og som byder på gymnasium, gågade såvel som en station med tog mod Odense. Boligen:Måske vil I undersøge planløsningen og dens muligheder for en endnu bedre rumfornemmelse, selvom hvert et rum er funktionelt og har en god størrelse. Det vil I med det samme fornemme i gangarealet, som også fungerer som entré, og som sælger ofte har brugt som legerum til børn. På venstre hånd venter både to børneværelser og overfor et forældresoveværelse, og videre giver entréen adgang til både køkken og opholdsarealer. Køkkenet byder på rig plads til opbevaring både forneden og foroven, ligesom I sagtens vil kunne indføre bekvemmeligheder som opvaskemaskine herinde. Desuden finder I bryggerset umiddelbart ved siden af, hvilket understreger den praktiske planløsning. Den vinklede stue finder I jer let tilrette i, for det er nemt at skabe et afslappende miljø og hyggekroge, foruden spisebord og sofaarrangement, og hertil giver den ene del af stuen jer adgang til den meget nydelige have.En udestue forbinder desuden i endnu højere grad indelivet med udelivet. Fra udestuens træplanker kan I nemlig hoppe ud på den solvarme stenterrasse, der slanger sig om det meste af huset, og er lun og varm det meste af året. Det bliver hurtigt en rigtig „levehave“, hvor aftensmaden skal nydes, bolden skal trilles, og sengetøjet kan lufttørres, og til sidst tilgodeses også håndværkeren med et skur og en garage, hvor der er plads til at arbejde med værktøj og nysmurte cykler….