Beskrivelse
I fredelige omgivelser, som samtidig ligger overskuelig tæt på Stillinge og Slagelses praktiske fordele, finder I denne ejendom, der i sig selv bringer det smukke helt tæt på. Huset ligger nemlig på en naturgrund med en naturlig anlagt sø og langs Tude å.
Ejendommen blev i starten af 00’erne gennemgribende renoveret, og den er sidenhen løbende vedligeholdt. Siden 2020 er den store havepavillon kommet til, bryggerset er blevet istandsat og badeværelset renoveret, så det fremstår meget moderne.
Træd ind, og start i det åbne opholdsmiljø med køkken-alrummet og stuen i direkte forbindelse. I stuen er der loft til kip, hvor vinduerne i gavlen skaber et fantastisk lysindfald, som fremhæver trægulvet. Den dobbelte terrassedør åbner op til det store terrasseområde. Køkkenet er klassisk og hyggeligt og med skøn udsigt mod haven. Der er indgang til kombineret brygger/entre, 2 gode værelser samt soveværelse og et flot nyrenoveret badeværelse med bruseniche. På førstesalen træder I op i en stor, lys opholdsstue med skøn udsigt. På 1.salen er der endvidere et uudnyttet loftsrum på ca. 37 m2 , som oplagt kunne blive til et stort soveværelse eller atelier og samtidig med plads til et ekstra badeværelse.
Grunden er på knap 2,5 hektar, og den bærer præg af de fantastiske naturomgivelser, hvor I på grunden finder det rislende åløb og en sø sammen med den varierede beplantning og den anseelige græsplæne. Det skaber smukke betingelser udendørs for jeres ophold og aktiviteter i det fri, ligesom der er plads til alskens muligheder. Den store havepavillon giver en perfekt oase i det meste af sæsonen.
Der er også natur omkring jer og dermed et rigt dyreliv, ligesom der kun er lige over fem minutter i bil til stranden. Det er et skønt supplement, at I kan cykle til Stillinge med skole, daginstitution, indkøb og sportsfaciliteter. I har blot ti minutter til de mange tilbud i Slagelse, hvor I kan se frem til kulturoplevelser, lækre caféture og masser af shopping.
Book en fremvisning allerede i dag.


