Beskrivelse
Leder I efter et nyt hjem i Vipperød, så er denne fine etplansvilla lige noget for jer. Her får I en rigtig god beliggenhed tæt på alle hverdagens fornødenheder, og indenfor venter en super planløsning. Den råder over seks værelser, et køkken-alrum, en stue, et bryggers samt to badeværelser. Kort fortalt er dette hjemmet til den store familie. Haven er blot prikken over iet.Boligen ligger i et børnevenligt område nær grønne områder med legeplads og boldbaner. I nærheden ligger en skov, hvor I kan lufte hunden eller løbeskoene, mens I kun skal cykle en kilometer for at nå til skole, institution og indkøbsmuligheder. Der er også blot ti minutter i bil til Holbæk, mens Vipperød Station og motorvejen også er tæt på. Pendleren vil derfor begejstres på denne adresse.Indenfor venter en dejlig stor stue, som I kan indrette med flere behagelige sofahjørner til de afslappende stunder. Herfra kan I tilgå køkken-alrummet, som bliver en fryd at tilberede dagens måltider i. Her er der også rum til et stort spisebord, som kan samle jer til en god middag. I finder bryggerset ved siden af køkkenet. I fordelingsgangen er der seks værelser, som alle har passende og anvendelige størrelser. Hertil kommer to badeværelser med separat brus, der begge præsenterer sig nydeligt. Når sommeren står for døren, kan I gå ud i haven, som bliver et herligt sted for børnene at lege. På den overdækkede terrasse mod vest er der plads til havebord og en grill, mens I finder endnu et terrassemiljø på den anden side af huset. Kan I se jer selv bo her? Kontakt os i dag for en fremvisning….