Beskrivelse
Lys og indflytningsklar ejerlejlighed med moderne renoveringer og skøn udsigt
Velkommen til denne charmerende ejerlejlighed, der byder på en perfekt kombination af komfort, stil og funktionalitet.
Denne ejerlejlighed kan bl.a fremhæves med følgende :
Indflytningsklar nymalet og indbydende.
Nye gulve og lofter
Renoveret badeværelse.
Velbeliggende op til åbne landbrugsarealer.
Energivenlig med Energimærke “B”
Lav varmeudgift.
Beliggende i et roligt område med smuk udsigt over landbrugsarealer mod syd, er denne lejlighed det ideelle hjem for dem, der søger både fredelige omgivelser og moderne bekvemmeligheder. Lejligheden blev oprindeligt opført i 1976, men har gennemgået en omfattende renovering i 2024, hvilket gør den fuldstændig indflytningsklar.
Når du træder ind ad døren, mødes du af en lys og venlig / vindfang og derfra videre til den forholdsvis rummelige entre . Herfra ledes du videre til husets 2 gode værelser hhv. et rummeligt soveværelse udstyret med praktiske skabe, som giver rigelig opbevaringsplads., samt et lidt mindre værelse. Fra entreen er desuden adgang til godt, rummeligt badeværelse – renoveret 2024.~ Stuen er stor og lysfyldt med mulighed for at blive opdelt i endnu et værelse, hvis behovet skulle opstå. Den åbne adgang fra stuen til køkkenet skaber en sammenhængende atmosfære, der er perfekt til både afslapning og underholdning.
Køkkenet er lyst og velpasset med alle de nødvendige faciliteter inden for rækkevidde derunder Komfur , Ovn , Kølefryseskab – og i et af skabene i det ene værelse er installeret vaskemaskine. Det praktiske layout gør madlavningen til en leg. Fra køkkenet kan du træde ud på den sydvendte terrasse – delvist overdækket – hvor du kan nyde morgenkaffen eller aftensolen i rolige omgivelser. Terrassen strækker sig langs hele lejlighedens bredde og leder videre ud til et nemt haveanlæg; ideelt for dem med grønne fingre eller blot ønsket om at dyrke egne grøntsager.
Badeværelset har også fået en kærlig hånd under renoveringen i 2024. Med nye klinker samt et nyt bademiljø fremstår det moderne og funktionelt med brusehjørne som centrum for rummet.
Bygningen består af gule teglsten toppet med eternittagdækning; materialer valgt for deres holdbarhed såvel som æstetik. Vinduerne er lavet af trætermo glas i god stand, hvilket bidrager yderligere til lejlighedens energivenlige profil – noget der understreges af energimærket B. Opvarmningen sker via fjernvarme fra Kongerslev varmeværk med lave månedlige a conto-udgifter på cirka kr 500.
Denne ejendom tilbyder ikke kun komfortable levevilkår men også økonomisk fordelagtighed takket være dens energieffektivitet.
Til ejendommen hører stort fælles parkeringsareal
Kongerslev er en aktiv handelsby med gode indkøbsmuligheder generelt. Endvidere gode skole- og børnepasningsforhold. Byen er omgivet af skønne naturområder hvor kan nævnes Heden umiddelbart syd for byen, samt vildtreservatet , Lille Vildmose der starter umiddelbart øst for byen og strækker sig ud til Kattegat.
Lille Vildmose naturområde, er et 21 km2 stort område med varieret plante – og dyreliv, derunder elge, kronvildt etc. Området består af Høstemark skov , og syd for dette hegnede område, findes tidligere tørvegravningsområde, der nu ligger hen i natur og dyrereservat. Pt. er Danmarks første Elgresrvat blev etableret i~ 2016 i et 21 km2 stort hegn. Masser af skønne naturoplevelser venter. Lille Vildmose Centret er beliggende i sydenden af mosen, og centret formidler de igangværende aktiviteter, samt mosens historie etc. Syd for førnævnte ligger det endu større naturområde Tofte Skov.~ Masser af skøn natur.
Klik på nedenstående link, der åbner Lille Vildmosecentrets hjemmeside, med et væld af informationer om vildmosen, dens historie samt områdets tilbud iøvrigt.
Klik her og besøg Lille Vildmose
…