Beskrivelse
Nyrenoveret herskabelig murermestervilla !
Åbent hus med tilmeldingskrav 2/9 – klik på billede – Når man drejer ned af Kildevej, og kigger ned langs vejens træer, kan man ikke undgå at få øje på den store murermestervilla. Det gode historiske håndværk udefra, tages med indenfor. Og allerede i entreen fortsætter fornemmelsen af at dette hus er en særlig vare. Den lyse entre med stor loftshøjde, stuk og høje paneller giver en lys, rummelig og herskabelig fornemmelse. Selv på stueetagens toilet er der fundet plads til selvsamme høje paneler og stuk. Igennem døråbningen går man ind i det store køkken, hvor låger og skuffer er med udskæringer og de store vinduer lukker masser af lys ind. I forbindelse med køkkenet er husets hjerterum – alrummet. Her er der både plads til, at børnene kan lade fantasien få frit løb og en hyggelig filmaften foran brændeovnen for hele familien. I forlængelse af alrummet ligger den hyggelige tv-stue, hvor der er rig mulighed for afslapning. På vejen op ad trappen til førstesalen, mødes man først af den rå new-yorker væg, mens at loftshøjden fornemmes at fortsætte i det uendelige. Når man kommer op ad trappen finder man et af husets helt specielle steder. Det store repos, med kig ned langs Kildevej, indbyder til en rolig stund med en god bog og en kop varmt at drikke. På den anden side af fordelingsgangen ligger den store forældreafdeling med walk-in og balkon. Her er der plads til selv den største samling af sko og tøj, mens kigget fra sengen, ud på trætoppene der vajer i vinden, går lige i sjælen. Husets store badeværelse bærer den herskabelige stil med sig videre, og har skiftet de høje træpaneler ud med fliser i hele badeværelset. Dertil finder man badekar på ”løvefødder” og rummeligt brus. På førstesalen findes også to hyggelige værelser – også her med høje paneler. Udendørs finder man den vedligeholdelsesnemme have, med god mulighed for privatliv. De gode kroge på terrassen giver god mulighed for en hyggelig aften i læ for vinden, mens aftensmaden eller et godt glas vin skal nydes.Huset er gennemrenoveret de sidste 5 år, og har blandt andet fået nye vinduer og døre, nye tagrender, fuldt renoveret kælder og nyt gulv.Dette særlige hus, er et man forelsker sig i.Velkommen til Kildevej 28. Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med “Ja tak” til flytteforsikring@gjensidige.dk …