Beskrivelse
Flot villa fra 2016 på dejlig beliggenhed
Åbent hus med tilmeldingskrav 9/4 – klik på billede –
190 kvm. Virkelig flot og moderne 1 plans villa med mange gode detaljer. Huset er opført af “Milton huse” i 2016 i en flot sandfarvet/lysbrun sten, som står flot til de sorte træ/alu energivinduer fra Rationel og det sorte tag udført med taglistepap. Boligen er særdeles velbeliggende på den yderste del af udstykningen mod syd/vest, som er særdeles attraktivt med flot udsigt og åbent til markerne. Det er et attraktivt område som til stadighed er under opblomstring og udvikling. Et område som er børnevenligt og med mange børnefamilier samt fælles legeplads for enden af den lukkede vej. Området er kendetegnet ved smukt varieret arkitektonisk byggeri kombineret med en beliggenhed, der sikrer kort afstand til blandt andet det kommende supersygehus, Gistrup, AAU, indkøbsmuligheder, Gistrup skole, foreningsliv, skoven i Lundby krat samt nem tilkørsel til E45. Derudover er der gode stisystemer samt cykelsti hele vejen til Aalborg centrum. I Sønder Tranders er der en yderst aktiv borgerforening.
Indretning: Boligen er særdeles velindrettet med lys og indbydende entre med et flot lyst klinkegulv, åben garderobe, flotte hvide akustiklofter som går igen i næsten alle beboelsesrum, klinkegulv i alle badeværelser og bryggers samt flot trægulv i Eg fra Tarket. Gulvvarme overalt i huset samt LED-indbygningsspots i flere rum. Boligen har et fantastisk lysindfald fra de store vinduespartier mod syd samt et flot view fra vinduerne mod vest. Stort praktisk bryggers med vaskemaskine og tørretumbler i højden med masser af skabe og udgang til flisebelagt område med tørrestativ. 3 store gode børneværelser med mange muligheder for indretning. 2 lækre badeværelser, begge med muret bruseniche med indmuret hyldearrangement, LED belysning og væghængt closet. På det største af badeværelserne er der desuden badekar. Flot, stort, lyst og indbydende køkken/alrum i VH7 fra HTH køkkener. Der er alt i hårde hvidevarer, herunder også et lille vinkøleskab. I alrummet er der rigelig plads til hele familien og med masser af luft og lys fra de store vinduespartier samt højt til loftet grundet den ensidige loftshældning. Fra alrummet er der udgang til en sydvendt overdækket terrasse med fin plads til havebord samt grill. Der er desuden fra opholdsstuen udgang til en stor lækker terrasse mod vest med skøn udsigt over området og markerne. På den vestvendte terrasse er der en stor elektronisk markise til de dage, hvor det bliver for hot eller de aftener hvor duggen falder. Den indhegnede have er anlagt med få velindrettede bede samt en stor græsplæne, der indbyder til boldspil, leg og vandkamp på varme sommerdage. Fra haven er der adgang via en låge til grundejerforeningens fælles areal.
Der er ensidig hældende loft i stue samt køkken/alrum, akustik lofter i beboelsesrum med integreret LED belysning samt klinkegulv og gulvvarme. Fra alrummet er der udgang til boligens sydvendte flisebelagte terrasse og skønne have. Stor dejlig lys opholdsstue med trægulve. I forbindelse med stuen er d…