Beskrivelse
Utroligt charmerende sommerhus i ægte badehotels-stil
Åbent hus med tilmeldingskrav 13/1 – klik på billede –
På en smuk, ugenert, kuperet naturgrund på et roligt lukket vænge i Houstrup finder du denne skønne idylliske perle. Huset rummer hele 121 m² fordelt på to plan. Der er anlagt en skøn, solrig træterrasse, hvor solen kan nydes det meste af dagen.
Der er adgang til huset via pæn, klinkebelagt entré med plads til garderobetøj. Herfra er der adgang til stort, åbent og velindrettet køkkenalrum med god bord- og skabsplads. Køkkenet er i hyggelig landlig stil, som matcher ejendommen. Køkkenet fremstår lyst og har opvaskemaskine. Den hyggelige og yderst velindrettede stue har udgang til terrassen og her er desuden opsat den obligatoriske brændeovn ligesom der er en energibesparende varmepumpe. Pænt og lyst, klinkebelagt badeværelse med bruseniche, vask i skabsarrangement og sauna. I stueplan findes to rummelige værelser – begge værelser er med god skabsplads.
Fra opholdsrummet er der opgang til 1. salen. Her findes en hyggelig stue og et dejligt soveværelse.
Huset er for nyligt tilmeldt udlejning hos Admiral Strand.
Et helt unikt sommerhus med en fantastisk beliggenhed tæt på skov, strand og hav….