Beskrivelse
Skøn ferielejlighed beliggende i det populære ferieområde, Bork Havn.
Lejligheden er beliggende på Kirkehøjvej hvorfra man er helt tæt på Ringkøbing Fjord og det stemningsfyldte havnemiljø. Fra lejligheden er man desuden beliggende med kort afstand til de forskellige indkøbsmuligheder, minigolf og badelandet.
Lejligheden benyttes udelukkende til privatbrug og har siden nuværende ejers erhvervelse i 2018 gennemgået forskellige former for forbedringer og moderniseringer. Det kan bl.a. nævnes at følgende er lavet siden 2018.
– Nyt tag på hele S-blokken i 2021.
– Ny indvendig trappe
– Indvendig maling af lejligheden
– Diverse nye møbler og havemøbler
– Markise og skur
– Varmepumpe med fjernstyring
– Imprægnering af facaden
Fra den solrige og afskærmede terrasse er der indgang til lejligheden. Lys og pænt møbleret opholdsrum som er indrettet med en sofaafdeling og en spiseplads. Herfra er der adgang til køkkenafdelingen. Pænt klinkebelagt badeværelse med vask i skabsarrangement og bruseniche. Soveværelse med en dobbeltseng og god skabsplads. Foruden de 2 sovepladser i stueetagen er der på 1. salen yderligere 4 sovepladser.
En rigtig fin og indflytningsklar lejlighed som kræver minimal vedligeholdelse.
Kontakt os for fremvisning….