Beskrivelse
Gennemført landsbycharme i Åsum
Der er virkelig skruet op for landsbycharmen her på Kirkestræde 1 i Åsum, hvor denne indbydende og meget overtagelsesvenlige bindingsværksejendom nu kan blive jeres. Som vejnavnet indikerer, ligger huset lige ved den lokale landsbykirke, og der er ikke meget længere til legepladsen ved det hyggelige skovområde omkring Åsum Bæk.Turen til centrum af Odense kan klares på naturskøn vis, for ruten kan tilbagelægges ad stien, der løber langs med Odense Å, og da der ikke er mere end fem kilometer, kan turen hurtigt klares på cykel. Cyklen er også det oplagte transportmiddel, når det gælder de nærmeste skoler, pasnings- og fritidstilbud, og inden for blot et par kilometer finder I også gode indkøbsmuligheder.Bindingsværksejendommen daterer sig helt tilbage til 1812, og samtidig er der tale om en charmerende bolig, som lever op til den moderne families ønsker, idet ejendommen er blevet istandsat med respekt for den originale stil. Alle 136 kvadratmeter har desuden en dejlig lys atmosfære takket være det flotte lysindfald fra småsprossede vinduer.Lysindfaldet kommer især til sin ret i husets opholdsstue, som ligger i stueplan. Her er der nemlig vinduer mod tre verdenshjørner, så der er optimale chancer for, at solens stråler finder vej indenfor hele dagen igennem.Stueplan rummer også et soveværelse, et badeværelse med badekar, en indbydende entré samt en ekstra indgang og – ikke mindst – et dejlig køkken-alrum. Her er der god plads til såvel madlavningen som til at samle familien omkring spisebordet, og derudover der det også her, at I finder trappen til husets førstesal.Førstesalen er indrettet med et lækkert brusebadeværelse samt to rummelige værelser, der begge har to lyse kviste. Derudover får I en repos, hvor der eventuelt kan etableres et hjemmekontor. Som en ekstra bonus har ejendommen også et praktisk vaskehus, der kun ligger få skridt fra indgangen ved køkkenet.Grunden er 604 kvadratmeter stor, og foruden en hyggelig forhave, som mod vejen afskærmes af en velholdt hæk og en klassisk havelåge, er her sørget for skønne, ugenerede rammer om udelivet i den dejlige have bag huset. Her venter en skøn terrasse, som I kan træde direkte ud på fra alrummet, og her er også god plads til leg på plænen.Kunne I tænke jer at opleve ejedommen på nærmeste hold ved en fremvisning? Så tøv ikke med at kontakte os på 63 16 01 01….