Beskrivelse
Bevaringsværdigt byhus med gårdhave midt i Faaborg
Åbent hus med tilmeldingskrav 4/2 – klik på billede –
Et skønt beliggende byhus tæt ved Helligåndskirken og alle Faaborg bys mange attraktioner, ligesom sø og hav befinder sig i gåafstand. Huset kan bruges som fast base eller flexbolig. Det er opført i 1846 og rummer al den charme, som kun et hus af den alder kan fremvise. Murværket og taget med undertag fremstår solidt, samt en smuk, solid hoveddør. Det indvendige kan med fordel moderniseres. Huset opvarmes med fjernvarme.
Indretningen er i to plan. Ovenpå er der udsigt til Sundsøen, to værelser og badeværelse. I stueplan er der køkken, stue og toilet plus udestue og et udhus, som er oplagt til værksted eller orangeri. I får en dejlig gårdhave, der som en af de eneste i gaden også har adgang fra forsiden af huset.
I kommer til at bo centralt i Faaborgs charmerende bykerne, hvor I kan gå til det meste og cykle til resten. Indkøb, restauranter og museer ligger lige om hjørnet, og havnemiljøet kan nemt blive en del af jeres dagligdag. I kan gå til havnen, når I skal sejle til Avernakø, Bjørnø, Ærø og Lyø. En tur til lystbådehavnen kan også meget vel blive en fast rutine, uanset om I skal indsnuse den maritime stemning eller selv har en båd liggende. Byen har alle faciliteter, herunder idrætsklubber, biograf og caféliv plus et skønt terræn i nærheden til udfordrende cykleture. Turen rundt om Sundsøen er på 3,5 smukke kilometer og lige velegnet til en afslappende gåtur og en frisk motionstur med løbeskoene….