Beskrivelse
Velholdt og indflytningsklar
Drømmer I om at bo i fredelige omgivelser med god plads både ude og inde? Så tag et kig på denne rummelige ejendom i den hyggelige landsby Jegerup!
Med et boligareal på 140 m² fordelt på bl.a. tre soveværelser er her plads til hele familien. Dertil kommeren kælder på hele 100 m², som byder på fem disponible rum med mange anvendelsesmuligheder.
Ejendommen ligger på en skøn grund på 1.209 m², hvor I kan nyde den fredelige atmosfære i haven. Her finder I en hyggelig udestue, der forlænger sommeren, og en charmerende havedam, som giver et ekstrapift til haven.
Beliggenheden er en af ejendommens store fordele. I Jegerup er der fred og ro, men I er samtidig tæt på hverdagens bekvemmeligheder. Kun 4,5 km væk ligger Vojens, hvor I finder skole, indkøbsmuligheder og andre nødvendigheder. Derudover er der kun 16 km til Haderslev og under 6 km til Sommersted.
Denne ejendom er perfekt til jer, der søger en kombination af ro, plads og nærhed til bylivets faciliteter, og som samtidig ønsker en bolig hvor I kan sætte jeres eget præg på.
Kontakt os allerede i dag for en fremvisning – vi glæder os til at vise jer, hvad denne skønne ejendom har at byde på!


