Beskrivelse
BILLIGT INDFLYTNINGSKLART HUS MED MULIGHEDER
Åbent hus med tilmeldingskrav 24/2 – klik på billede –
Rummelig bolig med muligheder for en god og billig bolig i mange år. Villaen fremstår indvendig indflytningsklar, mens den udvendigt trænger til en kærlig hånd.
Huset er beliggende på en 725 m2. stor grund, anlagt med græs og træer og buske, så haven fremstår rigtig nem og overskuelig med en god terrasse og overdækning, mod syd.
Boligen er på 126 m2. og indeholder entre med trappe til 1. salen, stort spisekøkken, stor og regulær stue med mulighed for brændeovn, værelse, flisebelagt baggang med arbejdsplads og skabe samt udgang til have og terrasse, badeværelse med skabsmiljø og brusehjørne. 1. salen indeholder stor lys stue samt et stort værelse.
1 salen og taget er af nyere dato, hvorfor huset også er fornuftigt isoleret og har et, for den type ejendom, pænt energimærke.
Hele boligen fremstår lys og venlig, alt er nyvasket, pænt hvidt og med træbelægning på gulvene.
Tilhørende ældre carport med redskabsrum, samt et nyere udhus med strøm og mulighed for et hobbyrum eller godt lille værksted.
Villaen er beliggende i Brenderup, med godt 1 km. til handel og busterminal, kort afstand til skole- og idrætsfaciliteter. Derudover er der kort afstand til skov og strand, samt ca. 4-5 min. kørsel til hovedvej og motorvejstilslutning….